Vi fortæller, undersøger, forklarer og samler. Vores journalistik gør mennesker klogere på deres samfund og landsdel og bringer Nordjyllands historier og perspektiver ud til omverdenen.
Vores grundprincipper
Vi skelner tydeligt mellem journalistik, analyse, kommentar, debat og annoncering. Vi deltager ikke som redaktion i politiske kampagner eller demonstrationer, men dækker dem, når de er journalistisk relevante.
Hurtighed må aldrig føre til, at vi tilsidesætter væsentlig kontrol. Den, der publicerer, har ansvaret for indholdet – også når andre har leveret oplysninger eller brugt teknologiske værktøjer.
1. Ansvar og dømmekraft
Retningslinjerne gælder for alle, der medvirker til det redaktionelle indhold – fastansatte, freelancere, vikarer, redaktionelle ledere og andre.
Ingen regelsamling kan forudse alle situationer. Derfor skal vi bruge journalistisk dømmekraft og søge redaktionel sparring, når en sag rummer væsentlige etiske eller juridiske spørgsmål.
Vi stopper op og spørger: Hvad er på spil? Hvem berøres? Hvad ved vi – og hvad ved vi ikke? Er vores metode og publicering rimelig? Ved væsentlig tvivl kontaktes nærmeste redaktionschef eller chefredaktionen.
At en oplysning er korrekt og offentligt tilgængelig, gør den ikke automatisk relevant at offentliggøre. Vi afvejer altid den journalistiske interesse mod de mulige skadevirkninger for de berørte.
Den ansvarshavende chefredaktør har det overordnede ansvar for mediets indhold. Det fritager ikke den enkelte for ansvar for egne oplysninger, metoder og vurderinger.
2. Journalistikkens kvalitet og kilder
Vores journalistik skal være korrekt, relevant, kritisk, fair og så nøgtern, som genren kræver. Vi undersøger sagen – ikke kun den stærkeste eller mest bekvemme version af den.
Vi vurderer kilders viden, motiv og egeninteresse og efterprøver væsentlige oplysninger. Vi gør det tydeligt, hvad der er dokumenteret, hvad der er vurderinger, og hvad der er ubekræftet. Vi er åbne over for oplysninger og nuancer, der udfordrer vores første vinkel.
Vi søger som udgangspunkt direkte kontakt til centrale kilder, helst gennem et fysisk møde eller en telefonsamtale. Det gælder især i kritisk journalistik, hvor samtalen kan tilføre afgørende nuancer. Hvis direkte kontakt ikke lykkes, forsøger vi på anden vis at belyse sagen tilstrækkeligt. Foregår et interview skriftligt, skal det fremgå tydeligt af det endelige produkt. Kilder behandles loyalt, men godkender ikke artiklens vinkling eller færdige indhold.
Aftaler om anonymitet, fortrolighed og brug af oplysninger skal være klare og indgås på forhånd. Vi lover ikke kilder mere fortrolighed, end vi kan stå inde for.
Anonyme kilder anvendes kun, når oplysningerne har væsentlig offentlig interesse og ikke kan skaffes på anden rimelig måde. Kildens identitet beskyttes, når vi har lovet anonymitet. Anonymitet skal som udgangspunkt godkendes af en redaktionschef eller chefredaktionen.
Vi betaler ikke for oplysninger eller medvirken og tilbyder ikke kilder ydelser, gaver eller andre modydelser, der kan svække vores uafhængighed.
3. Mennesker, privatliv og identifikation
Vi behandler mennesker ordentligt og forelægger væsentlig kritik konkret og med en rimelig frist for svar. Manglende svar hindrer ikke i sig selv publicering, når vi har gjort en reel indsats for at få den kritiserede part i tale. En kritiseret part har ikke vetoret over publiceringen.
Vi tager særligt hensyn til børn, sårbare mennesker, pårørende og mennesker, der ikke er vant til kontakt med medier. Vi udnytter ikke menneskers sorg, frygt, uvidenhed eller svigtende dømmekraft.
Oplysninger om privatliv, sygdom, seksualitet, selvmord, kriminalitet og andre følsomme forhold bringes kun, når de har væsentlig offentlig interesse og er nødvendige for forståelsen af sagen.
Vi identificerer kun personer, når identifikationen har væsentlig offentlig interesse og er relevant for forståelsen af sagen. I forbindelse med retssager identificerer vi som udgangspunkt ikke sigtede eller tiltalte. Efter dom nævner vi som udgangspunkt navnet på personer, der er idømt mindst to års ubetinget fængsel. Toårsreglen er en tommelfingerregel, ikke en automatisk regel. Særlige hensyn kan tale for eller imod identifikation.
Ved vurderingen lægger vi blandt andet vægt på sagens karakter, personens rolle, hensynet til ofre og pårørende samt den viden, identifikationen tilfører læseren. Identifikation før dom og andre grænsetilfælde godkendes af den ansvarlige redaktionschef.
Vi offentliggør som udgangspunkt først navne på omkomne eller savnede, når de nærmeste er underrettet.
Ved omtale af selvmord eller selvskade, hvor omtalen kan indebære risiko for smitteeffekt, medtager vi en tydelig, handlingsorienteret henvisning til hjælp for mennesker i krise.
4. Uafhængighed og habilitet
Vi lader ikke private, politiske, økonomiske eller organisatoriske interesser påvirke journalistikken eller skabe rimelig tvivl om vores uafhængighed.
Medarbejdere skal orientere deres leder, hvis de har en nær relation, økonomisk interesse, et politisk hverv eller andet engagement, der kan påvirke eller synes at påvirke en sag. Lederen afgør, om opgaven skal flyttes eller håndteres med særlig åbenhed.
Vi bruger ikke ikke-offentlig viden fra arbejdet til at opnå fordele for os selv eller andre, og vi videregiver den ikke til uvedkommende, der kan drage fordel af den. Ingen må udnytte sin position til at skaffe sig selv eller andre særlige fordele.
Vi betaler selv vores journalistiske arbejde. Vi tager ikke imod gaver og gratis ydelser, bortset fra bagateller og materiale, der er nødvendigt for dækningen. Rejser, der helt eller delvist er betalt af andre, kræver forhåndsgodkendelse fra en redaktionschef og bruges kun, når de har selvstændig journalistisk værdi. Afsenderen får aldrig tilsagn om omtale, og redaktionen bestemmer selv vinkel og indhold. Det oplyses tydeligt og tidligt i teksten, hvem der har betalt hvad.
Redaktionel omtale må aldrig være en modydelse for annoncer, partnerskaber, sponsorater eller andre kommercielle aftaler. Redaktionelt og kommercielt indhold skal være tydeligt adskilt.
5. Journalistiske metoder, billeder og digitale værktøjer
Vi arbejder som udgangspunkt under åben identitet. Vildledende metoder, herunder undercover, skjult kamera og skjulte optagelser, kan kun anvendes, når væsentlig offentlig interesse gør dem nødvendige, almindelige metoder ikke er tilstrækkelige, og chefredaktionen har godkendt dem.
Vi provokerer ikke kilder til handlinger, de ellers ikke ville have foretaget, og vi medvirker ikke til ulovligheder for at skabe en historie.
Billeder, lyd og video skal være journalistisk relevante, lovligt indhentet og loyale over for virkeligheden.
Dokumenterende materiale må ikke manipuleres, så det foregiver at vise noget, der ikke er sket. Illustrationer, arkivmateriale og syntetisk materiale skal markeres tydeligt.
AI er et værktøj, ikke en journalistisk aktør. Den, der publicerer, har altid ansvaret for indholdet.
AI-genererede oplysninger skal kontrolleres som oplysninger fra en ubekræftet kilde. Fortrolige oplysninger, personfølsomme data og oplysninger, der kan afsløre en kilde, må ikke indtastes i ikke-godkendte systemer.
Vi bruger ikke AI til at fordreje dokumentation af virkeligheden. Vi skelner mellem AI som internt arbejdsredskab og AI, der har væsentlig betydning for det publicerede indhold eller dets dokumentation. I sidstnævnte tilfælde oplyser vi tydeligt om brugen.
Se i øvrigt Nordjyskes AI-principper i Bilag 2 - her.
6. Journalistiske og holdningsbårne roller
Journalistiske og holdningsbårne roller skal være tydeligt adskilt. Hvis en journalist, der dækker et emne, ønsker at skrive en kommentar eller en tydeligt holdningsbåren analyse om det samme emne, skal det aftales med redaktionschefen samt markeres over for læseren.
Vi skal kende identiteten på afsenderen af et debatindlæg og vedkommendes tilknytning til den sag, indlægget handler om. Vi bringer som udgangspunkt indlæg med afsenderens fulde navn, men offentliggør kun adresse eller andre identifikationsoplysninger, når det er relevant og forsvarligt.
Debatindlæg skal overholde lovgivningen og god presseskik. Redaktionen har ansvar for udvælgelse, redigering, moderation og tydelig mærkning.
Vi ønsker en god, fordomsfri og rummelig debat. I livearrangementer, debatter og samtaler gælder de samme krav til fairness, kildekritik og rollefordeling som i vores øvrige journalistik.
7. Sociale medier og offentlig adfærd
Det, medarbejdere skriver eller gør offentligt, kan blive forbundet med Nordjyske. Den enkelte skal derfor handle på en måde, der ikke kompromitterer mediets troværdighed, kildebeskyttelsen eller den journalistiske uafhængighed.
Medarbejdere har ret til private holdninger, men skal udvise særlig tilbageholdenhed med offentlige tilkendegivelser om emner, de selv dækker journalistisk. Ved tvivl drøftes habiliteten med nærmeste leder.
Når sociale medier bruges journalistisk, er vi åbne om vores identitet og ærinde. Vi udgiver os ikke for at være andre eller skjuler et journalistisk formål, medmindre reglerne om særlige journalistiske metoder er opfyldt.
8. Fejl, åbenhed og arkiv
Vi retter faktuelle fejl hurtigt og synligt og gør det klart, hvad der var forkert, og hvad der er ændret, når fejlen er væsentlig.
Vi er åbne om, hvordan vi er kommet frem til vores oplysninger, når det har betydning for læserens forståelse. Vi har en synlig vej til at kontakte redaktionen om faktuelle fejl og presseetik.
Korrekt publiceret journalistik ændres eller fjernes som udgangspunkt ikke. Undtagelser kræver en konkret vurdering af den offentlige interesse, materialets dokumentationsværdi og skadevirkningen for de berørte. I disse tilfælde træffes afgørelsen af chefredaktionen.
Vi er tilmeldt Pressenævnet, og vi følger i øvrigt medieansvarsloven og Pressenævnets til enhver tid gældende retningslinjer for god presseskik. Dette dokument supplerer dem.
Selskabets hovedformål er at drive, udgive og udvikle Nordjyske på trykte, elektroniske og digitale platforme som Nordjyllands centrale, frie og uafhængige publicistiske medie. Nordjyske skal være redaktionelt uafhængigt af politiske partier, personer, organisationer og kommercielle interesser. Mediet skal varetage samfundets og især Nordjyllands tarv – også ved at sætte landsdelens forhold på den nationale dagsorden.
Nordjyske skal bringe pålidelige oplysninger om væsentlige begivenheder, give redelig orientering om og kommentarer til aktuelle samfundsspørgsmål samt værne om ytringsfriheden og borgernes ret til at blive informeret. Mediet skal opsøge og formidle væsentlige oplysninger, der har betydning for demokratiets virke og den enkeltes mulighed for at deltage i samfundsudviklingen.
Indholdet skal være relevant og værdifuldt for nordjyderne. Det er grundlaget for den opbakning og finansiering, der er nødvendig for mediets fortsatte virke – gennem direkte brugerbetaling eller andre indtægter, der er forenelige med den redaktionelle uafhængighed. Økonomiske hensyn skal indgå i virksomhedens prioriteringer, men må ikke styre den redaktionelle linje.
Chefredaktionen har frihed til selvstændigt at vurdere hver enkelt sag, lede og fordele det redaktionelle arbejde og disponere i overensstemmelse med sin vurdering. Chefredaktionen skal inddrages i beslutninger om ressourcer, der væsentligt påvirker den redaktionelle dækning, og skal afvise pression mod redaktionen såvel udefra som indefra.
Nordjyske skal redigeres afbalanceret og i demokratisk ånd. Mediet skal forholde sig kritisk og konstruktivt til samfundets styrende organer på landsplan og lokalt og værne om samfundets fælles interesser, det private initiativ og borgernes frihedsrettigheder.
Nyhedsformidling og analyse skal være tydeligt adskilt fra debat og holdning. Også synspunkter, der ikke harmonerer med redaktionens egne synspunkter, skal kunne komme til udtryk, når det tydeligt fremgår, hvem der står bag. Indholdet skal være sagligt, sobert, troværdigt og alsidigt. Chefredaktionen har ansvaret for, at Nordjyskes indhold lever op til de publicistiske principper i denne formålsparagraf.
Selskabet kan ud over nordjysk medievirksomhed drive anden virksomhed med trykte, elektroniske og digitale medier samt dermed forbundet virksomhed og foretage kapitalanbringelse.
AI er et værktøj. Journalistik er et ansvar.
1. Vi bruger kun AI, hvis det skaber værdi
Hvis ikke vi gider skrive det, gider folk ikke læse det. Vi bruger ikke AI til at producere indhold for indholdets skyld – kun når det hæver kvaliteten og skaber reel værdi for læserne.
2. Vi bruger AI som supplement – ikke erstatning
Dømmekraft, kildevalg og prioritering er altid journalistens opgave. Den, der publicerer, har ansvaret – det kan aldrig uddelegeres til en algoritme.
3. Vi stoler ikke blindt på AI
Alt fra AI skal verificeres, kildekritiseres og tryktestes som var det en ubekræftet kilde.
4. Vi vælger tillid over effektivitet
Vi vælger troværdighed hver gang – også når det tager længere tid.
5. Vi beskytter kilder og data
Fortroligt materiale, interne dokumenter og personfølsomme oplysninger deles aldrig med åbne AI-systemer.
6. Vi ændrer ikke på virkeligheden
Vi bruger ikke AI til at manipulere eller forvride dokumentation af den virkelige verden (foto, video og lyd). AI-genereret indhold kan kun bruges som illustration og skal markeres tydeligt.
7. Vi spiller med åbne kort
Vi er transparente. Når AI har haft væsentlig betydning for en historie, oplyser vi det klart. Ved tvivl gør vi det.
Få de seneste nyheder, tips og cases direkte i din indbakke.
Her kan du søge på artikler og indhold på tværs af hele vores hjemmeside.