Det Nordjyske Mediehus’ grundpiller Mod – Ordentlighed – Passion - Åbenhed
Det Nordjyske Mediehus bringer hurtige og pålidelige informationer om væsentlige begivenheder, foretager bevidste journalistiske til- og fravalg og sikrer at meninger og reportage ikke sammenblandes.
Det Nordjyske Mediehus bringer ikke politiske statements eller deltager i demonstrationer, og vi ser det som vores pligt at afvise pression mod redaktionen såvel ude- som indefra. Ordentlighed Troværdighed må aldrig sættes over styr af hensyn til kravet om hurtighed. Vi efterprøver alle oplysninger og er præcise, hvis vores oplysninger stammer fra andre medier. Rettelser og berigtigelser. Vi retter alle faktuelle fejl, vi har bragt. Vi trækker ikke oplysninger tilbage, fordi kilden har fortrudt sin deltagelse i vores historier. Bragte artikler fjernes/afindekseres som udgangspunkt ikke. Vi ændrer som udgangspunkt ikke i arkivmateriale, der er faktuelt korrekt. Arkivmateriale tilrettes ved faktuelle fejl og tilvejebringelse af ny viden. Dette sker med mindst mulig indgriben og med tydelig angivelse af at artiklen er korrigeret.
Kilder
Vores kilder fremstår principielt med navn og foto. Anonymitet skal alene bruges til at beskytte kilder mod alvorlige repressalier, hvis vi skønner, at deres oplysninger er af afgørende betydning for offentligheden. Vores oplysninger skal som grundprincip bekræftes af mindst to kilder. Kilders brug af skriftlige svar.
Vi har som udgangspunkt altid været i direkte kontakt med de kilder, der citeres i vores medier, og det fremgår klart af artikler og indslag under hvilke omstændigheder vi har fået oplysningerne, og hvordan vi har kvalificeret dem. Vi accepterer normalt ikke, at centrale kilder ikke vil tale direkte med journalisten, men henholder sig til skriftlige svar. Anvendes skriftlige svar fremgår det klart af artikel/indslag, at journalisten ikke har været i direkte kontakt med kilden på en måde som ikke kan forveksles med direkte citat, og kilden vil blive kontaktet efterfølgende for opfølgning.
Billeder og illustrationer
Fotos, illustrationer og videoklip skal være journalistisk relevante for at kunne bringes. Vi deltager ikke i kampagner og demonstrationer, men vurderer den enkelte sag ud fra journalistiske principper. Den journalistiske sammenhæng skal være tydelig og er afgørende for, om vi bringer en illustration eller lader være. Vi fokuserer ikke på makabre detaljer i billeder fra ulykker og katastrofer. Vi bringer ikke billeder af mennesker, som ikke kan værge for sig, herunder trafikofre, bevidstløse og kvæstede. Internationale hændelser som terror, krig og flygtningesituationer behandles efter samme kriterier, så vi heller ikke her viser nærbilleder af døde eller sårede personer.
Navns nævnelse
Vi offentliggør som udgangspunkt navnet på dømte i straffesager, når straffen er på minimum to års ubetinget fængsel, medmindre der er grunde, der taler imod det. (At navnet ikke er journalistisk relevant eller af hensyn til offeret jf. etiske retningslinjer). I specielle tilfælde kan navn derfor også nævnes ved kortere straffe, hvis dette er journalistisk relevant. For eksempel i forbindelse med spektakulære sager eller hvis der er tale om personer med såkaldt gyldne kæder. Beslutning om navns nævnelse ved straffe på under to år, og i det hele taget ved tvivlsspørgsmål, træffes altid i samråd med chefredaktionen. Det samme gælder omkring offentliggørelse af genkendelige fotos af dømte. I straffesager og civile søgsmål, som i særlig grad har offentlighedens interesse, fordi de implicerede er offentlige personer/organisationer eller virksomheder, kan navn nævnes i sagen fra dens begyndelse, hvis det er journalistisk relevant. Navns nævnelse i forbindelse med fx terror- og international kriminalitet sker efter samme principper som ovenstående.
Politi og ret
Vi er omhyggelige med korrekte fakta i omtale af begyndende, verserende eller afsluttede retssager. Vi omtaler kun detaljer fra en retssag og anklageskrifter, hvis det har væsentlig offentlig interesse – eller er væsentligt for at kunne forstå sagen. Efterlysninger/overvågningsfoto Vi bringer kun efterlysnings- og overvågningsbilleder, hvis det skønnes journalistisk relevant – eller har en væsentlig offentlig interesse.
Fortællemåde
Vores sprog er nøgternt i omtale af retssager, ved ulykker, katastrofer eller personlige tragedier. Vi skal i vores beskrivelser og sprogbrug være fordomsfri i forhold til køn, etnicitet, religion, seksualitet og politisk ståsted og undgår at understøtte stereotype opfattelser af enkeltpersoner og befolkningsgrupper.
Det Nordjyske Mediehus’ etiske retningslinjer dækker alle medieplatforme og er tænkt som en vejledning for arbejdet med redaktionelle udgivelser. Retningslinjerne dækker ikke alle områder og alle arbejdsprocesser men skal støtte den faglige praksis. Retningslinjerne har primært til formål at angive mulige retninger og metoder i forhold til historier, som kan opfattes som vanskelige, fordi de er kontroversielle eller særligt følsomme. I dagligdagen og i forhold til en del indhold – herunder servicestof – vil det være helt uproblematisk at fravige de etiske retningslinjers krav om eksempelvis flere kilder. Dette må til enhver tid være en faglig vurdering og et spørgsmål om almindelig sund fornuft. Det Nordjyske Mediehus værner om ytringsfriheden og agerer journalistisk i henhold formålsparagraffen for Det Nordjyske Mediehus og de presseetiske regler. Vi bringer hurtige og pålidelige informationer om væsentlige begivenheder, foretager bevidste journalistiske til- og fravalg og sikrer, at meninger og reportage ikke sammenblandes. Det Nordjyske Mediehus bringer ikke politiske statements eller deltager i kampagner og demonstrationer, og vi ser det som vores pligt at afvise pression mod redaktionen såvel ude- som indefra.
Ordentlighed, mod, passion og åbenhed
Det er de fire grundpiller, der gælder for indholdet i Det Nordjyske Mediehus’ udgivelser. De etiske retningslinjer er forankret i medieansvarsloven og i Det Nordjyske Mediehus’ formålsparagraf. Centrale citater fra formålsparagraffen: ”De Det Nordjyske Mediehus skal bringe hurtige og pålidelige informationer om væsentlige begivenheder af betydning for Nordjylland og give redelig orientering om og kommentarer til tidens spørgsmål. De Det Nordjyske Mediehus skal værne om ytringsfriheden og borgernes ret til at blive informeret ved at søge enhver oplysning fremdraget, der er væsentlig for folkestyrets udøvelse og for den enkeltes medleven i samfundsudviklingen.” Chefredaktionen skal indestå for, at de Det Nordjyske Mediehus er saglige og sobre i deres tekst-, lyd- og billedvalg, og at indholdet er båret af troværdighed og alsidighed.” (se hele formålsparagraffen bilag 1) Centralt citat fra medieansvarsloven: ”§34: Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.” Lovens brede formulering er udbygget med de presseetiske regler, som Det Nordjyske Mediehus sammen med alle væsentlige medier i Danmark har tilsluttet sig.
Hovedpunkterne i de presseetiske regler:
1. Korrekte oplysninger.
2. Kritisk efterprøvelse af nyhedskilder.
3. Særlig efterprøvelse af krænkende oplysninger.
4. Sammenhæng mellem angreb og ansvar – den angrebne part skal have mulighed for at forklare sig.
5. Sammenhæng mellem artikel og overskrift.
6. Respekt for privatlivets fred.
7. Berigtigelse på eget initiativ og åbenlyshed i berigtigelsen.
8. Specielle hensyn ved selvmord og forbrydelser.
9. Reel saglighed i dækning af retssager.
10. Varsomhed med oplysninger om politianmeldelser og om tidligere forhold.
11. Respekt for andres tillid.
12. Adskillelse i journalistisk og reklamemæssigt indhold.
Se i øvrigt bilag 1,2,3
Det Nordjyske Mediehus’ forankring i det nordjyske samfund og i egen formålsparagraf har på en række punkter betydet en skærpelse af det fælles, etiske regelsæt. Skærpelser af de etiske regler: Digitale medier har hurtighed som et grundvilkår. Disse medier reagerer ofte hurtigere end både politi, domstole og andre myndigheder. Derfor skal de etiske retningslinjer ikke kun være beskrevet men også indarbejdet, så de for Det Nordjyske Mediehus udgør et værn mod forkerte, misvisende, utroværdige oplysninger. Det er et ufravigeligt grundprincip, at krav om hurtighed aldrig må gå forud for korrekthed og dermed troværdighed.
Sådan sikres korrekte meddelelser i alle medier:
Grundprincip:
o En oplysning skal som udgangspunkt være bekræftet af en sikker kilde (ofte politiet eller andre myndigheder), før den viderebringes.
o Hver enkelt opdatering skal være bekræftet, før den bringes.
o Navne på døde og tilskadekomne skal være bekræftet og pårørende underrettet før navn offentliggøres.
Fremgangsmåde:
o Alle oplysninger, der viderebringes, tjekkes og kontrolleres så langt, det er muligt.
o Andre nyhedsmediers historier tjekkes – eller citeres, før de bringes på en eller flere af Det Nordjyske Mediehus’ platforme.
o Både egne og andres erfaringshistorier tjekkes, før de bringes.
o Relevante parter skal som udgangspunkt være hørt, før historien bringes videre.
o Undtagelsen: Hvis det er i offentlighedens interesse, at en nyhed frigives hurtigt og uden, at alle oplysninger er undersøgt til bunds, kan dette finde sted. Dette skal fremgå tydeligt af historien.
o Når kravet til HURTIGHED TILLÆGGES HØJESTE PRIORITET skal det besluttes i samråd med chefredaktionen.
Overskrifter
Der skal være dækning for overskriften i artiklen/indslaget, og overskriften skal formidle artiklens/indslagets centrale budskab.
Grundprincip:
Håndtering af grundprincipperne:
Generelle krav til billedmateriale:
Det Nordjyske Mediehus retter alle faktuelle fejl:
Fast placering af rettelser:
Det Nordjyske Mediehus laver en præcisering:
Anmodninger om sletning/afindeksering af artikler
Det Nordjyske Mediehus retter alle faktuelle fejl så hurtigt som muligt og præciserer faktuelt forkerte oplysninger af egen drift, eller på henvendelser udefra. Dette gælder også henvendelser vedr. elektronisk arkiverede artikler. En rettelse/præcisering fremgår tydeligt ved, at der øverst i artiklen indføjes oplysninger om, at artiklens indhold er ændret. Vi afindekserer/sletter eller anonymiserer ikke artikler med begrundelse i, at disse kan fremsøges på nettet. Vi ændrer som udgangspunkt ikke i artikler, hvis indhold er korrekt på publiceringstidspunktet medmindre der er tale om tilfælde, hvor praksis for publicering på nettet har ændret sig afgørende. En hver ændring i artikler skal godkendes af chefredaktionen. Arkivadgang Principperne om rettelser og præciseringer gælder også ældre historier og fotos, som kan findes via arkivadgang på nettet. Undtagelser fra retningslinjerne skal godkendes af chefredaktionen.
Den kildekritiske holdning er grundlæggende for Det Nordjyske Mediehus’ troværdighed (se formålsparagraf s. 8). Der må ikke kunne rejses mistanke om, at nogen eller nogen sag bliver særligt tilgodeset eller modsat behandlet særligt kritisk. Dokumentationen skal kunne bære journalistikken. Centrale krav til dokumentation:
Det Nordjyske Mediehus respekterer privatlivets fred ud fra grundtanken, at privatlivets forhold kun vedrører offentligheden, hvor der er en direkte forbindelse mellem den private og den offentlige interesse. Den nøjagtige grænse er dog flydende og i tvivlstilfælde udelukkende baseret på en chefredaktionel afgørelse.
Situationer, hvor hensynet til privatlivet må vige for den offentlige interesse:
Hører som udgangspunkt hjemme under privatlivets fred og omtales ikke med mindre klar almen interesse begrunder det.
Omtale overvejes, når:
En række emner er særligt følsomme, da forskning viser at omtale af emnerne virker som tilskyndelse for bestemte personer. Det gælder blandt andet ved ildspåsættelse, seksuelle overgreb og omtale af selvmord og selvskadende adfærd. Derfor bør omtale af sager af denne karakter ske med omtanke.
Det kan blandt andet ske ved at:
Hovedprincipper:
Det Nordjyske Mediehus anvender som udgangspunkt navnet på dømte i straffesager, når det er journalistisk relevant og i offentlighedens interesse – og når straffen er på minimum to års ubetinget fængsel. Ved en delvist betinget dom gælder ligeledes, at den ubetingede straf skal overstige et år før navn nævnes. Navn kan nævnes også ved kortere strafudmålinger og allerede ved politianmeldelse, sigtelse eller tiltale. Det afgørende her er den dømtes position i samfundet – og dermed offentlighedens interesse i sagen - og i hvilken forbindelse det kriminelle forhold er begået. I disse tilfælde træffes afgørelse om navns nævnelse af chefredaktionen. Anvendelse af fotos af dømte afklares ligeledes med chefredaktionen. Det afgørende for at nævne navn på dømte skal altid være en beslutning truffet på grundlag af såvel straffens længde som den dømtes position og i hvilken forbindelse det kriminelle forhold er begået. Det Nordjyske Mediehus nævner, ud over i strafferetssager med fængselsstraf der overstiger to år, navn på dømte:
Tilfælde hvor Det Nordjyske Mediehus ikke bringer navne eller fotos på dømte personer – heller ikke når dommen overstiger to år:
Det Nordjyske Mediehus kan vælge at bringe genkendelige fotos af dømte, når dette skønnes journalistisk relevant. Det afgøres altid i samråd med chefredaktionen.
Det Nordjyske Mediehus protesterer mod navneforbud, når dette skønnes relevant, men respekterer dommerens afgørelse. Navneforbud opretholdes som udgangspunkt, når en dom ankes. Gør den det, respekteres navneforbud – uanset straffens længde.
Grundprincip:
Det Nordjyske Mediehus’ etik tilsiger:
Begravelser dækkes, når dødsfaldet har væsentlig offentlig interesse. Det kan være i forhold til en forbrydelse, som har påkaldt sig offentlighedens særlige interesse, at afdøde er en offentlig person, eller at dødsfaldet eksempelvis er forårsaget af en ulykke eller andre begivenheder, som har stor offentlig interesse. Selve dækningen sker i respekt for familiens ønsker og ved, at reportere og fotografer ikke går for tæt på sørgende pårørende – både når det gælder optagelse af billeder og indsamling af research.
Henvendelser fra politiet i forbindelse med efterlysninger/overvågningsfoto er underlagt det almindelige journalistiske grundprincip og vurderes fra sag til sag. Materiale, som eksempelvis politiet stiller til rådighed, skal undergå samme granskning som alt andet kildemateriale.
Flere elementer indgår i vurderingen af, om en efterlysning bringes, og om der tilknyttes foto / video:
Undtagelse:
Hovedprincip: Ingen er skyldig, før retten har afsagt dom.
Holdepunkter:
I sagsforløbet lægges vægt på:
Tiltalte/dømte må ikke fotograferes på vej ind og ud af retten, medmindre pågældende selv ønsker det. Ved ubetingede fængselsdomme over to år kan Det Nordjyske Mediehus vælge at bringe billeder af dømte, hvis dette vurderes journalistisk relevant. Ved udmåling af behandlingsdom, omtales sagen principielt ikke med dømtes navn, da dommen netop er udtryk for, at dømte under udførelsen af en kriminel handling ikke har været stand i til at overskue sine handlinger – dermed er personen uegnet til almindelig straf.
Det Nordjyske Mediehus ser det som en væsentlig opgave at sikre en god, fordomsfri og rummelig debat. Det Nordjyske Mediehus’ debat redigeres inden for rammerne af straffe- og injurielovgivning og presseetiske regler, herunder også princippet om, at de, der bærer gyldne kæder, må tåle mere end andre. I visse tilfælde får en angrebet part - afhængig af indholdet - lejlighed til at svare samtidig med kritikken. Det gælder dog ikke, så længe kritikken alene går på politiske forhold og derfor er en del af en løbende diskussion. Debatindlæg, der er kraftigt krydret med grove udtryk og/eller øgenavne, afvises eller returneres med anmodning om et nyt indlæg renset for grovhederne. Meget afhænger af sammenhæng og tone, eksempelvis vil der være situationer, hvor ordspil som "Lars Uløkke", "Villy Søvngænger" og lignende, vil kunne accepteres. Racistiske og andre hadske indlæg afvises uden diskussion. Kritik af redaktionen bringes normalt ukommenteret, medmindre der er behov for faktuelle rettelser. Hvis kritikken involverer medarbejdere, får de som minimum indlægget til gennemlæsning inden trykning, men kritikken bør almindeligvis komme uimodsagt frem.
Al debat – uanset medie – forudsætter, at afsenderen overfor Det Nordjyske Mediehus har afgivet fulde navn og adresse. I tvivlsfælde tjekkes oplysningerne med folkeregisteret. Debatindlæg i dagbladet og ugeaviserne redigeres, før de bringes. Og alle debatindlæg forsynes med fulde navn og adresse. Debat på nettet baseres på den moderator-håndtering, hvor vi overvåger debatten og, hjulpet af brugeranmeldelser af indlæg, griber ind, hvis der er grund til det. Indgrebet følger ovenstående retningslinjer. Udgangspunktet er, at alle debattører på nettet fremstår med fulde navn.
I forhold til upassende indhold i debatindlæg på nettet kan vi:
Habilitet
Det Nordjyske Mediehus’ uafhængighed og troværdighed underbygges af:
Om den enkelte medarbejder:
Det Nordjyske Mediehus begrænser ikke medarbejderes grundlovssikrede rettigheder, herunder ytringsfrihed og medlemskab af politiske partier/interesseorganisationer. Men sådanne engagementer kan føre til begrænsninger i de pågældendes arbejdsområder.
Det Nordjyske Mediehus redigerer selv sit medieindhold og publicerer relevant indhold så hurtigt som muligt. Det betyder, at Det Nordjyske Mediehus ikke anerkender krav fra kilder om, at historier skal publiceres på bestemte tidspunkter på bestemte medieplatforme. Der må ikke – uden godkendelse fra chefredaktionen – indgås aftaler med kilder, som begrænser denne frihed. I forbindelse med taler, som udleveres før de holdes, imødekommer vi i sagens natur ønsket om, at talen skal være holdt, før dens indhold publiceres.
Et stigende antal journalister er aktive brugere af sociale medier både i privat og fagligt regi. Brugen af sociale medier kan styrke både mediehusets og den enkeltes mulighed for at følge med i, hvad brugerne beskæftiger sig med, nye kilder og netværk samt historier og nyheder af interesse for Det Nordjyske Mediehus’ læsere, lyttere og seere. Aktivitet på sociale medier kan også styrke mediehusets brand ved blandt andet at styrke dialogen med brugerne. Man må som redaktionel medarbejder gerne dele synspunkter, information og andet fra sit journalistiske virke med sit netværk eller sine venner på sociale medier. Færdsel på sociale medier kræver imidlertid særlig opmærksomhed for professionelle aktører som journalister, fotografer eller redigerende:
Det Nordjyske Mediehus tilstræber i sin beskrivelse og sprogbrug at være fordomsfri i forhold til køn, etnicitet, religion, seksualitet og politiske ståsted. Vi tilstræber ikke at bidrage til marginalisering eller dæmonisering af bestemte befolkningsgrupper. Og samtidig tilstræber vi at undgå at understøtte stereotype opfattelser af enkeltpersoner eller befolkningsgrupper.
Det betyder, at der skal lægges særlig vægt på:
Selskabets hovedformål er at drive nordjyske trykte, elektroniske og digitale medier, der uafhængigt af såvel politiske partier som personer og organisationer skal varetage samfundets og specielt Nordjyllands tarv. De Det Nordjyske Mediehus skal bringe hurtige og pålidelige informationer om væsentlige begivenheder af betydning for Nordjylland og give redelig orientering om og kommentarer til tidens spørgsmål. De Det Nordjyske Mediehus skal værne om ytringsfriheden og borgernes ret til at blive informeret ved at søge enhver oplysning fremdraget, der er væsentlig for folkestyrets udøvelse og for den enkeltes medleven i samfundsudviklingen. Chefredaktionen har frihed til selvstændigt at vurdere hver enkelt sag og til at disponere i overensstemmelse med denne vurdering. Den har pligt til at afvise pression mod redaktionen såvel udefra som indefra. Medierne skal redigeres afbalanceret og i demokratisk ånd. Chefredaktionen leder og fordeler det redaktionelle arbejde og drager omsorg for, at de Det Nordjyske Mediehus er kritisk konstruktive i deres holdninger, herunder i holdningerne til samfundets styrende organer såvel på landsplan som lokalt, og at medierne værner såvel om samfundets fælles interesser som om det private initiativ samt vogter borgernes frihedsrettigheder. Chefredaktionen skal sikre, at princippet om, at reportage og mening ikke sammenblandes, overholdes, og at også opfattelser, der ikke harmonerer med redaktionens egen, kan komme til udtryk, når det klart tilkendegives, hvem der står bag. Chefredaktionen skal indestå for, at de Det Nordjyske Mediehus er saglige og sobre i deres tekst-, lyd- og billedvalg, og at indholdet er båret af troværdighed og alsidighed. Selskabet kan udover nordjysk medievirksomhed drive anden virksomhed med trykte, elektroniske og digitale medier samt enhver dermed forbundet virksomhed, ligesom selskabet kan foretage kapitalanbringelse.
Kilde: www.pressenaevnet.dk
Vejledende regler for god presseskik Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik (medieansvarslovens § 34, stk. 1).
Pressenævnet afgør, om medierne har handlet i strid med god presseskik. Afgørelsen tager udgangspunkt i ”Vejledende regler for god presseskik”, som indgik i forslaget til medieansvarsloven fra 1991, men standarden ”god presseskik” følger udviklingen i opfattelsen af, hvad der er uetisk, og tager stilling til nye situationer, der opstår. De vejledende regler for god presseskik er blevet justeret den 22. maj 2013.
”Vejledende regler for god presseskik” (Som vedtaget på Dansk Journalistforbunds delegeretmøde 23.-24. april 2013 samt på Danske Mediers generalforsamling 22. maj 2013)
Grundlæggende synspunkter
Sikringen af ytringsfriheden i Danmark står i nøje forbindelse med mediernes frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt. Den frie kommentar er en del af ytringsfrihedens udøvelse. Under varetagelse af disse opgaver bør medierne anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse. Medierne bør stille synlig og klar vejledning om, hvorledes der kan klages over mediernes indhold og handlemåde, til rådighed. Under brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden, samt eftergivenhed over for udenforståendes krav om indflydelse på mediernes indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om mediernes frie og uafhængige stilling. Brud på god presseskik foreligger endvidere, hvis en journalist pålægges opgaver, som er i strid med nærværende presseetiske regler. En journalist bør ikke pålægges opgaver, der strider mod vedkommendes samvittighed og overbevisning. Reglerne omfatter det redaktionelle stof, som offentliggøres i medierne. Reglerne omfatter også redigerede debatindlæg. I det omfang der bringes uredigeret debat, bør der offentliggøres synlige og klare retningslinjer herfor samt gives effektiv adgang til at klage til mediet over indlæg. Reglerne omfatter tillige annoncer og reklamer i den trykte periodiske presse og i de øvrige medier i det omfang, der ikke er fastsat særlige regler herom. Reglerne omfatter omtalte og afbildede personer, herunder også afdøde personer, juridiske personer og lignende.
Reglernes indhold
Kilde: www.retsinformation.dk og www.pressenaevnet.dk
Bekendtgørelse af medieansvarsloven LBK nr 914 af 11. august 2014 (LBK nr 85 af 9. februar 1998, med de ændringer, der følger af lov nr. 433 af 31. maj 2000 og ved lov nr. 1625 af 26. december 2013)
Lovens område § 1. Loven gælder for følgende massemedier: 1. Indenlandske periodiske skrifter, herunder billeder og lignende fremstillinger, der trykkes eller på anden måde mangfoldiggøres. 2. Lyd- og billedprogrammer, der spredes af DR, TV 2/Danmark, de regionale TV 2-virksomheder og foretagender, der har tilladelse til eller er registrerede til at udøve radio- eller fjernsynsvirksomhed. 3. Tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes til offentligheden, såfremt de har karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den formidling, der er omfattet af nr. 1 eller 2, jf. dog § 8, stk. 1.
Almindelige bestemmelser -Indenlandske periodiske skrifter § 2. Ved udgiver af et skrift forstås den, for hvis regning skriftet udgives. Stk. 2. Et skrift anses for indenlandsk, såfremt udgiverens virksomhed udøves her i landet. Stk. 3. Et skrift anses ikke for periodisk, medmindre det er bestemt til at udkomme mindst to gange årligt. § 3. I ethvert indenlandsk periodisk skrift skal det være angivet, hvem der efter stk. 2 er skriftets ansvarshavende redaktør, herefter kaldet redaktøren. Stk. 2 . Ved redaktør forstås den, der er beføjet til at træffe endelig afgørelse om skriftets indhold. Der kan kun være én redaktør. Stk. 3. Ansvar for manglende eller urigtig angivelse af redaktør påhviler udgiveren og redaktøren. En urigtigt angiven person er tillige ansvarlig, såfremt angivelsen er sket med den pågældendes samtykke. § 4. Redaktøren skal efter anmodning give enhver, der har retlig interesse heri, oplysning om identiteten af de personer, der er omfattet af § 10, § 10, jf. § 9, stk. 2 og 3, § 14 og § 27, stk. 1. Radio og fjernsyn § 5. Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender, der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed, skal over for Pressenævnet angive, hvem der efter stk. 2 er redaktør. Stk. 2. Ved redaktør forstås den, der er beføjet til at træffe endelig beslutning om at udsende et program eller indslag. Der kan kun være én redaktør. Stk. 3. Ethvert radio- eller fjernsynsforetagende skal på begæring oplyse, hvem der er redaktør. Stk. 4. Ansvar for manglende eller urigtig angivelse af redaktør påhviler radio- eller fjernsynsforetagendet og redaktøren. En urigtigt angiven person er tillige ansvarlig, såfremt angivelsen er sket med den pågældendes samtykke. § 6. Redaktøren skal efter anmodning give enhver, der har retlig interesse heri, oplysninger, der kan identificere nærmere angivne udsendte programmer og identificere de personer, der er ansvarlige efter reglerne i § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, § 20, stk. 1, og § 27, stk.1 § 7. Redaktøren skal sikre, at der på forsvarlig måde opbevares en kopi af alle udsendelser i 6 måneder. Stk. 2 . Uanset at den i stk. 1 nævnte frist er udløbet, skal kopi af udsendelser, om hvis indhold der er indgivet klage eller rejst sag, opbevares, indtil 6 måneder efter sagen er afgjort. Opbevaringspligten består, så længe en sag behandles ved Pressenævnet eller domstolene. Andre massemedier § 8. Foretagender, der udgiver de i § 1, nr. 3, nævnte massemedier, skal for at være omfattet af lovens regler have indgivet anmeldelse til Pressenævnet. Stk. 2. For anmeldte foretagender gælder reglerne i §§ 5-7. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelsens indhold og form.
Strafansvar for mediernes indhold - Indenlandske periodiske skrifter § 9. Strafansvar for indholdet af et indenlandsk periodisk skrift kan kun pålægges forfatteren til en artikel i skriftet, redaktøren og udgiveren, jf. dog §§ 14, 25 og 27. Stk. 2. Reglerne om ansvaret for artikler finder tilsvarende anvendelse på billeder og lignende fremstillinger. Stk. 3. Løbesedler, plakater og opslag m.v. anses for bestanddele af det skrift, hvortil de henviser, eller hvorfra de hidrører. § 10. Forfatteren til en navngiven artikel i skriftet er ansvarlig for indholdet af artiklen efter lovgivningens almindelige regler. Stk. 2. En artikel anses for navngiven, såfremt den med forfatterens samtykke offentliggøres under dennes eget navn eller billede. Det samme gælder, når artiklen offentliggøres under forfatterens pseudonym eller mærke og det er alment kendt, hvilken person der anvender det pågældende pseudonym eller mærke. Stk. 3. Er der angivet flere forfattere til en navngiven artikel, uden at det fremgår, hvilken del de hver især er forfatter af, er de alle ansvarlige for artiklens indhold efter lovgivningens almindelige regler. Stk. 4 . Er forfatteren til en navngiven artikel et selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende, er den pågældende juridiske persons ledelse ansvarlig for artiklens indhold efter lovgivningens almindelige regler. Stk. 5. I de i stk. 4 nævnte tilfælde kan ansvar pålægges den juridiske person som sådan som bødeansvar. Stk. 6. En tekst, der offentliggøres med angivelse af et nyhedsbureau som kilde, anses ikke for at være navngiven. § 11. Redaktøren er ansvarlig for indholdet af en unavngiven artikel i skriftet, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Stk. 2 . Redaktøren er tillige ansvarlig for indholdet af en navngiven artikel i skriftet, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod forfatteren efter § 10 på grund af den pågældendes manglende tilknytning til riget, eller fordi den pågældende mangler den til pådragelse af strafansvar fornødne tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. § 12. Redaktøren er endvidere ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Hvis forfatteren har givet sit samtykke til gengivelsen, omfattes artiklen eller udtalelsen af reglerne i §§ 10 og 14. § 13. Redaktøren er medansvarlig for indholdet af en navngiven artikel i skriftet, hvis den med redaktørens vidende er skrevet af en fast medarbejder ved skriftet, hvis den er skrevet efter opfordring af eller under anden medvirken af redaktøren, eller hvis redaktøren vidste, at indholdet var urigtigt eller indebar en krænkelse af privatlivets fred. § 14. Den, der i en artikel citeres for en navngiven udtalelse, er medansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, såfremt udtalelsen er gengivet korrekt og den pågældende har godkendt, at udtalelsen gengives navngiven. § 15. Udgiveren er ansvarlig for skriftets indhold, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod redaktøren efter §§ 11-13 enten på grund af manglende eller ukorrekt angivelse af redaktøren eller på grund af redaktørens manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes udgiveren som forsætlig eller uagtsom. Stk. 2. Er udgiveren et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan det i stk. 1 nævnte ansvar pålægges den juridiske person som sådan som bødeansvar. Er udgiveren staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Radio- og fjernsynsudsendelser § 16. Strafansvar for indholdet af radio- og fjernsynsudsendelser som nævnt i § 1, nr. 2, kan kun pålægges forfatteren til en tekst, den, der fremsætter en udtalelse, redaktøren og radio- eller fjernsynsforetagendet, jf. dog § 20, stk. 2, § 25 og § 27. Stk. 2. Reglerne om ansvaret for tekster og udtalelser finder tilsvarende anvendelse på film, billeder og lignende. § 17. Forfatteren til en tekst, der udsendes, er ansvarlig for indholdet efter lovgivningens almindelige regler, såfremt den pågældende har givet samtykke til tekstens udsendelse. Dette gælder dog ikke, når der er givet forfatteren tilsagn om anonymitet, jf. dog § 20, stk. 2. Stk. 2. det i stk. 1, 2. pkt., nævnte tilfælde er redaktøren ansvarlig for tekstens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Stk. 3. I forskudte udsendelser er redaktøren endvidere ansvarlig for indholdet af en tekst, såfremt forfatteren ikke har givet samtykke til, at teksten udsendes, eller ansvar ikke kan gøres gældende mod forfatteren på grund af dennes urigtige oplysninger om sin identitet, manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. § 18. Den, der fremsætter en udtalelse i en forskudt udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, medmindre: 1. den pågældendes identitet ikke fremgår af udsendelsen, eller: 2. den pågældende ikke har givet samtykke til, at udtalelsen udsendes, eller: 3. der er givet den pågældende tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres, og der er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf. Stk. 2. I de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte tilfælde er redaktøren ansvarlig for udtalelsens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Det samme gælder, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod den, der har fremsat udtalelsen, på grund af den pågældendes urigtige oplysninger om sin identitet, manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. § 19. Redaktøren er endvidere ansvarlig for indholdet af en tekst eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i en udsendelse fra det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Hvis forfatteren eller den, der har fremsat udtalelsen, har givet sit samtykke til gengivelsen, omfattes den pågældende af reglerne i §§ 17, 18 og 20. En tekst, der offentliggøres med angivelse af et nyhedsbureau som kilde, anses ikke for at være navngiven. § 20. Den, der fremsætter en udtalelse i en direkte udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, medmindre der er givet den pågældende tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres og der er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf. I dette tilfælde er redaktøren ansvarlig for udtalelsens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Det samme gælder, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod den, der fremsætter en udtalelse, på grund af dennes urigtige oplysninger om sin identitet, manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. Stk. 2. Strafansvar for indholdet af tekster eller udtalelser, der fremføres eller fremsættes i direkte transmissioner i radio og fjernsyn af offentlige møder eller andre aktuelle begivenheder, ifaldes efter lovgivningens almindelige regler. § 21. Redaktøren er medansvarlig for indholdet af en tekst eller en udtalelse som nævnt i § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 20, stk. 1, hvis 1. den med redaktørens vidende er forfattet eller fremsat af en fast medarbejder ved radio- eller fjernsynsforetagendet, eller 2. hvis den er forfattet eller fremsat efter opfordring af eller under anden medvirken af redaktøren, eller 3. hvis redaktøren vidste, at indholdet var urigtigt eller indebar en krænkelse af privatlivets fred, samt ved direkte udsendelser vidste, at teksten ville blive udsendt eller udtalelsen ville blive fremsat. Stk. 2. Redaktøren er endvidere medansvarlig for indholdet af en tekst eller en udtalelse, hvis der trods tilsagn om anonymitet som nævnt i § 18, stk. 1, og § 20, stk. 1, ikke er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. § 22. Den, der oplæser eller på anden måde formidler en tekst eller udtalelse, er ikke ansvarlig for tekstens eller udtalelsens indhold. § 23. Radio- eller fjernsynsforetagendet som sådant er ansvarlig for indholdet af en tekst eller en udtalelse, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod redaktøren på grund af manglende eller ukorrekt angivelse af denne eller på grund af redaktørens manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes radio- eller fjernsynsforetagendet som forsætlig eller uagtsom. Stk. 2. Er radio- eller fjernsynsforetagendet et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan det i stk. 1 nævnte ansvar pålægges den juridiske person som sådan som bødeansvar. Er radio- eller fjernsynsforetagendet staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Andre massemedier § 24. Strafansvar for indholdet af de massemedier, der er nævnt i § 1, nr. 3, ifaldes efter reglerne i §§ 9-15 eller §§ 16-23 afhængig af massemediets karakter. Fælles bestemmelser § 25. Lovgivningens almindelige ansvarsregler finder anvendelse for lovovertrædelser, der begås gennem indholdet af et massemedie, og som kan medføre straf af fængsel i 6 år eller derover. § 26. Et medieforetagende hæfter umiddelbart for bøder og sagsomkostninger, der idømmes efter reglerne i §§ 9-25. Stk. 2. Retten skal ved fastsættelse af bøde, der idømmes efter reglerne i §§ 9-25, navnlig lægge vægt på lovovertrædelsens karakter og grovhed, det pågældende massemedies udbredelse samt den fortjeneste for massemediet, som er eller kunne være opnået ved lovovertrædelsen. Retten kan i stedet for dagbøder anvende anden straf af bøde. § 27. Den, der har ladet en annonce indrykke, er ansvarlig for indholdet heraf efter lovgivningens almindelige regler. Det samme gælder den, der har bistået hermed. Stk. 2. Redaktøren er medansvarlig for indholdet af annoncer efter lovgivningens almindelige regler. Opfylder redaktøren ikke sin oplysningspligt efter §§ 4 og 6, er denne ansvarlig for annoncens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. § 28. Rigsadvokaten bestemmer, om der af det offentlige skal rejses tiltale i anledning af indholdet af et massemedie, der er omfattet af loven.
Erstatningsansvar for mediernes indhold - Indenlandske periodiske skrifter § 29. Erstatningsansvar for indholdet af et indenlandsk periodisk skrift påhviler dem, der efter reglerne i §§ 9-15 og §§ 25 og 27 kan ifalde strafansvar. § 30. Udgiveren af et indenlandsk periodisk skrift hæfter umiddelbart for de erstatninger og sagsomkostninger, der idømmes efter § 29. Radio- og fjernsynsudsendelser § 31. Erstatningsansvar for indholdet af radio- og fjernsynsudsendelser som nævnt i § 1, nr. 2, påhviler dem, der efter reglerne i §§ 16- 25 og 27 kan ifalde strafansvar. § 32. Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender, der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed, hæfter umiddelbart for erstatninger og sagsomkostninger, der idømmes efter § 31. Stk. 2. Hæftelsen omfatter dog ikke erstatning for skade forvoldt ved direkte transmission af offentlige møder eller af aktuelle begivenheder, medmindre skaden er forvoldt i tjenesten af en ansat i den pågældende institution eller virksomhed. Andre massemedier § 33. Erstatningsansvar for indholdet og udbredelsen af de i § 1, nr. 3, nævnte massemedier ifaldes efter reglerne i §§ 29-32.
Presseetik § 34. Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik. Stk. 2. Klager over overtrædelse af stk. 1 kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet, jf. dog stk. 3. I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen. Massemediets afgørelse kan senest 12 uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. Stk. 3. Klager over Danmarks Radios, TV 2's eller TV 2's regionale virksomheders overtrædelse af stk. 1 skal senest 12 uger efter offentliggørelsen indgives til disse. De pågældende virksomheders afgørelse kan senest 12 uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. § 35. For indholdet af reklamer i radio og fjernsyn og klager over indholdet af reklameindslag gælder reglerne i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Genmæle § 36. Anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Stk. 2. Anmodning om genmæle kan fremsættes af den, oplysningerne vedrører, eller efter dennes død af de nærmeste pårørende. Stk. 3. Anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest 12 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Stk. 4. For genmæle vedrørende indholdet af reklamer i radio og fjernsyn gælder reglerne i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. § 37. Pligten til at offentliggøre et genmæle påhviler redaktøren. § 38. Genmælets indhold skal i alt væsentligt være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt. Stk. 2. Genmælet kan af vedkommende massemedie kræves udformet af den, der anmoder om genmæle. § 39. Genmælet skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og skal bringes på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges. Stk. 2. Redaktionelle bemærkninger i umiddelbar tilslutning til offentliggørelsen skal indskrænkes til faktiske oplysninger. § 40. Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 12 uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses. Stk. 2 . Klage over et ufyldestgørende genmæle kan senest 12 uger efter dettes offentliggørelse indbringes for Pressenævnet.
Pressenævnet § 41. Der oprettes et Pressenævn bestående af en formand og en næstformand og 6 andre medlemmer, der beskikkes af justitsministeren. Formanden og næstformanden, der skal være jurister, beskikkes efter udtalelse fra Højesterets præsident. 2 medlemmer beskikkes efter udtalelse fra Dansk Journalistforbund, 2 medlemmer beskikkes til at repræsentere de redaktionelle ledelser i den trykte presse og radio og fjernsyn efter udtalelse fra disse, og 2 medlemmer beskikkes som offentlighedens repræsentanter efter udtalelse fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. Stk. 2. Medlemmerne og stedfortrædere for disse, der udpeges efter samme regler, beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted. § 42. Ved nævnets behandling af en sag medvirker foruden formanden eller næstformanden 3 andre medlemmer, heraf et af de efter udtalelse fra Dansk Journalistforbund beskikkede medlemmer og et medlem beskikket til at repræsentere de redaktionelle ledelser samt et medlem beskikket som offentlighedens repræsentant. § 43. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om: 1. hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god presseskik, jf. § 34, og 2. hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, herunder om genmælets indhold, form og placering. Stk. 2. Formanden kan afvise : 1. klager, som åbenbart ikke hører under nævnets kompetence, jf. stk. 1, eller som er åbenbart grundløse, og 2. klager fra personer, virksomheder m.v., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold. Stk. 3. Formanden afviser sager, hvor klagefristen i § 34, stk. 2 eller 3, eller § 40 ikke er overholdt. § 44. Klage til nævnet skal indgives skriftligt. Stk. 2. Nævnet kan af egen drift optage en sag til behandling, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. I tilfælde heraf indhentes en udtalelse fra den forurettede. Den forurettedes navn nævnes kun, såfremt tilladelse hertil foreligger. § 45. Nævnet indhenter en skriftlig udtalelse fra det massemedie, som klagen vedrører, og kan under sagens behandling indhente supplerende oplysninger hos parterne. Stk. 2. Nævnet kan endvidere kræve udleveret et eksemplar af skriftet og en båndoptagelse af den radio- eller fjernsynsudsendelse, som klagen vedrører. § 46. Sager for nævnet skal fremmes mest muligt. Stk. 2. Undlader vedkommende massemedie inden 7 dage efter modtagelsen af nævnets henvendelse at fremsende sine kommentarer til nævnet, kan sagen behandles på det foreliggende grundlag. Stk. 3. Nævnet kan indkalde sagens parter til mundtlig forhandling. Såfremt klageren uden lovligt forfald udebliver fra sådan forhandling, kan nævnet afvise klagen eller behandle den på det foreliggende grundlag. Hvis det indklagede massemedie udebliver, behandles sagen på det foreliggende grundlag. § 47. Et medlem kan ikke deltage i behandlingen af en klage, der vedrører det massemedie, den pågældende er tilknyttet, eller når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. § 48. Nævnets afgørelse træffes efter stemmeflerhed ved begrundet kendelse, medmindre en forligsmæssig løsning er opnået mellem parterne. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Hvis en kendelse ikke er enstemmig, skal dissensen anføres i kendelsen. § 49. Nævnet kan pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. § 50. Nævnets kendelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. § 51. Nævnet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til justitsministeren. Beretningen skal offentliggøres. § 52. Justitsministeren fastsætter Pressenævnets forretningsorden efter forhandling med nævnet. Stk. 2. Nævnet bistås af et sekretariat. Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme, at udgifterne til nævnets virksomhed skal afholdes af massemedierne efter en fordeling, som fastsættes i nævnets forretningsorden.
Straf m.v. § 53. Overtrædelse af § 3, stk. 1, jf. stk. 3, § 4, § 5, stk. 1, jf. stk. 4, § 5, stk. 3, §§ 6, 7 og 8, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Stk. 2. Undladelse af at efterkomme pålæg om offentliggørelse efter § 49 og § 54 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. § 54. I en dom, hvorved nogen findes skyldig til straf, erstatning eller mortifikation for indholdet af et massemedie, kan retten bestemme, at indholdet af dommen snarest muligt skal offentliggøres i mediet i et af retten nærmere fastlagt omfang. Pligten til offentliggørelsen påhviler redaktøren. Stk. 2. Offentliggørelsen skal ske uden vederlag og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. Kapitel 9 Ikrafttræden m.v. § 55. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 147 af 13. april 1938 om pressens brug. §§ 56-58. (Udelades) (* 1). § 59. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1-54 og § 58 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Justitsministeriet, den 11. august 2014 Karen Hækkerup (* 1) §§ 56-58 vedrører ændringer i andre love. 2).
AI er et værktøj. Journalistik er et ansvar.
1. Vi bruger kun AI, hvis det skaber værdi
Hvis ikke vi gider skrive det, gider folk ikke læse det. Vi bruger ikke AI til at producere indhold for indholdets skyld – kun når det hæver kvaliteten og skaber reel værdi for læserne.
2. Vi bruger AI som supplement – ikke erstatning
Dømmekraft, kildevalg og prioritering er altid journalistens opgave. Den, der publicerer, har ansvaret – det kan aldrig uddelegeres til en algoritme.
3. Vi stoler ikke blindt på AI
Alt fra AI skal verificeres, kildekritiseres og tryktestes som var det en ubekræftet kilde.
4. Vi vælger tillid over effektivitet
Vi vælger troværdighed hver gang – også når det tager længere tid.
5. Vi beskytter kilder og data
Fortroligt materiale, interne dokumenter og personfølsomme oplysninger deles aldrig med åbne AI-systemer.
6. Vi ændrer ikke på virkeligheden
Vi bruger ikke AI til at manipulere eller forvride dokumentation af den virkelige verden (foto, video og lyd). AI-genereret indhold kan kun bruges som illustration og skal markeres tydeligt.
7. Vi spiller med åbne kort
Vi er transparente. Når AI har haft væsentlig betydning for en historie, oplyser vi det klart. Ved tvivl gør vi det.
Få de seneste nyheder, tips og cases direkte i din indbakke.
Her kan du søge på artikler og indhold på tværs af hele vores hjemmeside.