Bliv studentermedhjælper, kom i praktik eller skriv projekt med os
I Det Nordjyske Mediehus har vi gennem mange tiltag valgt at påtage os en rolle i forhold til unges uddannelse og uddannelsesvalg. Vi tilbyder løbende praktikforløb og projektsamarbejde, ligesom vi har studentermedhjælpere fra mange forskellige uddannelsesretninger. I 2024 kunne vi eksempelvis tælle cirka 60 studentermedhjælpere i hele virksomheden fordelt på forskellige afdelinger og lokationer. Vi tilbyder også erhvervspraktik for skoleelever i 8. og 9. klasse i udvalgte uger i løbet af året.
Er du studerende eller skoleelev? Klik nedenfor for at læse mere om relevante muligheder for dig:
Studerende hos os
Som studerende i Det Nordjyske Mediehus får du mulighed for at få hands-on-erfaring inden for vores branche. Det giver ikke blot chancen for at afprøve kompetencer i praksis, men også for at få relevant erfaring, der styrker CV’et og fremtidige jobmuligheder. Det er vigtigt for os, at du fra dag ét bliver en del af din nye arbejdsplads på lige fod med resten af dine kolleger.
Tobias Ashton er til daglig studerende på AAU, hvor han læser ”Kommunikation og Digitale Medier”. Noget af fritiden bruges i Det Nordjyske Mediehus, hvor han er studentermedhjælper. Her sætter Tobias Ashton ord på, hvordan det er at arbejde som studentermedhjælper i Det Nordjyske Mediehus.
Vi lægger vægt på, at:
- Du får oplæring og sparring fra kolleger, så du har det bedste afsæt for at dygtiggøre dig og lære nyt.
- Du bliver en del af fællesskabet og har mulighed for at indgå i et netværk med andre studerende – blandt meget andet inviterer vi løbende til velkomstmøder og sociale aktiviteter.
- Du får selvfølgelig den nødvendige fleksibilitet i hverdagen, så du samtidig kan passe fritidsinteresser, studier og eksamener.
Sådan søger du et studiejob eller praktikophold
Vi slår typisk ledige studiejobs eller praktikophold op lige her sammen med vores ledige stillinger.
Hvis du er interesseret i et studiejob eller praktikophold, er du også mere end velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger og kontakter dig, hvis vi ser et match og har mulighed for at imødekomme dine ønsker.
Opret en jobagent og få besked, når vi har noget, der passer til dig
Du kan også oprette en jobagent, så du modtager en mail fra os, når vi har ledige studiejobs eller praktikophold, der matcher dine ønsker.
Indgå i et speciale- eller projektsamarbejde
Hvis du skal i gang med at skrive dit afsluttende speciale eller et projekt i forbindelse med dit studie og gerne vil involvere Det Nordjyske Mediehus, kan du skrive til os på: hr@dnmh.dk
Erhvervspraktik hos os
Hvis du går i 8. eller 9. klasse og interesserer dig for journalistik og er nysgerrig på at se mediebranchen indefra, kan du søge en uges erhvervspraktik hos Det Nordjyske Mediehus.
Vi er et moderne, digitalt mediehus, og i løbet af ugen vil du få mulighed for at snuse til både radio, videoproduktion og skrevne medier. Det er naturligvis en forudsætning, at du selv har lyst til at prøve kræfter med forskellige genrer – og måske endda udkomme med et læserbrev eller et andet journalistisk produkt i løbet af din praktikuge.
Det Nordjyske Mediehus ligger i hjertet af Aalborg, lige ned til havnefronten, og det er nemt at komme hertil med tog og bus. Det Nordjyske Mediehus udgiver en række medier. Udover Nordjyske har vi blandt andet radiostationen ANR, lokalmediet ligeher.nu og Seriesport.
Sådan søger du
Send os en ansøgning, hvor du kort fortæller, hvorfor du gerne vil i praktik hos Det Nordjyske Mediehus. Angiv gerne i ansøgningen, om du har særlige interesser - fx sport, politik eller andet. Du søger erhvervspraktikken ved at sende en ansøgning, som også kan være en kort video med/om dig selv, til erhvervspratik@dnmh.dk. Selve ansøgningen vedhæftes i PDF-format og/eller video i mp4-format.
Næste gang vi har erhvervspraktikanter er i uge 44 og uge 49 2026.
Deadline for indsendelse af ansøgninger er 18. september 2026.
Svar på ansøgninger udsendes senest 28. september 2026.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til erhvervspraktikken, er du velkommen til at kontakte redaktionsassistent Dorthe Andersen, på telefon 22 49 12 63 eller på mail: da@dnmh.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

