
Aalborg 2.oktober 2026
Gotcha og Syttensyvogtres® bliver en del af samme strategiske satsning under Det Nordjyske Mediehus, der med købet af Gotcha styrker sin bureau- og erhvervsforretning markant. Ambitionen er at skabe fremtidens bureaukraft.
To bureauer. To stærke udgangspunkter. Én fælles ambition.
To af regionens største og velkendte bureauer går nu sammen om at skabe en stærkere bureauplatform særligt rettet mod virksomheder, som har behov og mod til at flytte deres forretning med andet og mere end konventionelle valg og metoder.
Gotcha har siden etableringen i 2016 opbygget en tydelig position som et full-service brandbureau med stærke kompetencer inden for blandt andet brandstrategi, konceptudvikling, identitet, kampagner, digitale løsninger og marketing. Det er den positionsudvikling, der nu åbner døren til at forløse et endnu større potentiale.
”Nu er tiden moden til, at vi går målrettet og dedikeret efter en endnu større position. Vi står med en unik mulighed for at indfri langt større ambitioner for både bureauet og for vores kunder – og den mulighed griber vi selvfølgelig”, fortæller Rasmus Brostrøm, adm. direktør, Gotcha.
Syttensyvogtres® blev i 2025 lanceret af Det Nordjyske Mediehus med ambitionen om at samle hele marketingdisciplinen under ét tag – fra retning, strategi og kreativitet til medier, performance, data og løbende optimering.
Hvor Gotcha kommer med et veletableret bureaubrand og mange års erfaring med at udvikle og flytte brands, har Syttensyvogtres® fra begyndelsen haft en særlig styrke i koblingen mellem bureaukompetencer og et mediehus med mange års berøring med det nordjyske erhvervsliv. Det er netop forskellene, der gør samarbejdet interessant.
“Synergierne er oplagte og åbenlyse. Gotcha har noget, som du ikke kan bygge på kort tid: en stærk markedsposition, et godt navn, dybe kunderelationer og en dokumenteret evne til at skabe stærke brands. Syttensyvogtres har til gengæld på kort tid etableret en ambitiøs bureauplatform med Det Nordjyske Mediehus i ryggen og en mediemæssig infrastruktur, som giver os mulighed for at tænke løsninger endnu bredere. Når vi kombinerer de to, får vi mulighed for at skabe noget, der er større end summen af delene.” siger Martin Sander, Direktør for Kunder og Marked, Det Nordjyske Mediehus.

På billedes ses, fra venstre til højre. Siddende Brian Klit Larsen, Partner i Gotcha, siddende Martin Sander, Direktør, Det Nordjyske Mediehus, stående Heidi Lüdeking, Partner i Gotcha, siddende Rasmus Brostrøm, partner og direktør i Gotcha, stående Lars Granat Jensen, Agency Director, Syttensyvogtres, siddende Jeppe Kristensen, Agency Director, Syttensyvogtres.
Selvstændige i dag – tættere sammen i morgen
Opkøbet er samtidig et bevidst strategisk valg fra Det Nordjyske Mediehus.
I stedet for alene at bygge bureauforretningen op organisk vælger mediehuset at accelerere udviklingen gennem et opkøb af en stærk og etableret spiller på markedet. Det sker i en tid, hvor de grundlæggende bureaudiscipliner er sat under pres, og hvor medierne, kanalerne og tech-udviklingen har forandret landskabet totalt. Markedet flytter sig hurtigere og kompleksiteten i kundernes udfordringer stiller større krav til måden at drive bureauvirksomhed på – en udvikling, der ligger til grund for beslutningen om at gå sammen nu.
Vi har ambition om at skabe en betydelig bureauforretning i Danmark. Og vi tror på, at den bedste vej dertil er at samle stærke kræfter frem for at bygge alt fra bunden. Gotcha er et rigtig godt match, fordi der allerede står et stærkt team og et stærkt brand,” siger Martin Sander.
I første omgang fortsætter de to bureauer som selvstændige enheder, men fusionen sætter samtidig gang i et ambitiøst, hurtigt arbejdende strategisk arbejde, hvor kompetencer, processer og kundeløsninger bindes tættere sammen.
“Det er vigtigt for os, at vi ikke smider det væk, der allerede fungerer. Tværtimod. Vi bygger videre på det bedste fra begge bureauer. Kunderne skal fortsat opleve de bureauer og mennesker, de kender. Men samtidig skal virksomhederne opleve at blive mødt med nye kompetencer, tungere sparring og ambition på deres vegne, når deres behov kalder på det. Vi vil skabe bevægelse for virksomheder, der har svært ved at flytte sig selv – når markedet, teknologien og AI forandrer spillereglerne.” fortsætter Martin Sander.
Et stærkere bureau til et erhvervsliv i forandring
Bag fusionen ligger samtidig en klar ambition om at skabe et forretningsdrevet brand- og vækstbureau, som skal spille en rolle for de virksomheder, der vil flytte sig. Et bureau som tør udfordre branchestandarderne og ikke mindst kundernes ambitioner. Som tør stille spørgsmål ved både strategier, vaner og de løsninger, der skal skabe reel forretningsudvikling. Det kræver et bureau, der forstår forretningen bag brandet, markedet bag forretningen og de mennesker, der skal skabe væksten. Samtidig er behovet for nytænkning i såvel løsninger som arbejdsgange større end nogensinde før. Data, indsigter, kreativitet, AI og automatisering bliver stadig vigtigere værktøjer, men de skaber først værdi, når de bruges med en indgående forståelse af kundens forretning. Det er netop her, de to bureauer ser den største mulighed. “Vi tror grundlæggende på, at kunderne ikke har brug for flere leverandører, der kan mere. De har brug for stærkere partnerskaber, der udøver bedre forretningsforståelse og skaleringskraft. Når vi kan kombinere det med indsigt, kreativitet og teknologi kan vi skabe løsninger, der flytter virksomheder med større sammenhæng og større effekt. Og det er en fremtid, vi ønsker at være en del af”, siger adm. direktør Rasmus Brostrøm, Gotcha.
Med fusionen tager Gotcha og Syttensyvogtres® dermed første skridt mod en fælles ambition om at skabe en ny, stærk bureaukraft i branchen.
For yderligere information eller spørgsmål, kontakt venligst:
Martin Sander, Det Nordjyske Mediehus Tlf.: 20 28 30 57 / Mail: mas@dnmh.dk
eller
Rasmus Brostrøm, Gotcha Tlf.: 22 49 12 58 / Mail: rb@gotcha.dk
Få de seneste nyheder, tips og cases direkte i din indbakke.
Her kan du søge på artikler og indhold på tværs af hele vores hjemmeside.