Det Nordjyske Mediehus

Studiejob, praktik og projektsamarbejde

Få erfaring hos os under dit studie

I Det Nordjyske Mediehus ønsker vi at give studerende et indblik i arbejdslivet og mediebranchen. Derfor åbner vi dørene for studerende fra forskellige videregående uddannelser gennem praktikophold, studiejob og projektsamarbejder.

Hos os møder teori praksis, og du får mulighed for at omsætte din faglighed til konkrete opgaver og værdifulde erfaringer.

Hvordan er det at være studerende hos os?

Som studerende i Det Nordjyske Mediehus bliver du en del af hverdagen fra første dag. Du får mulighed for at afprøve dine kompetencer i praksis, tage ansvar og opbygge erfaringer, som du kan tage med videre i både studie- og arbejdsliv.

 

Vi lægger vægt på, at:

  • Du får oplæring og sparring fra kolleger, så du har det bedste afsæt for at dygtiggøre dig og lære nyt.

  • Du bliver en del af fællesskabet og har mulighed for at indgå i et netværk med andre studerende – blandt meget andet inviterer vi løbende til velkomstmøder og sociale aktiviteter.

  • Du får selvfølgelig den nødvendige fleksibilitet i hverdagen, så du samtidig kan passe fritidsinteresser, studier og eksamener.

Sådan søger du

Vi slår typisk ledige studiejobs og praktikophold op sammen med vores øvrige ledige stillinger.

Du er også velkommen til at sende en uopfordret ansøgning. Hvis vi ser et match og har mulighed for at imødekomme dine ønsker, kontakter vi dig. Du kan desuden oprette en jobagent og få besked, når vi har studiejobs eller praktikophold, der matcher dine interesser.

Samarbejd med os om et projekt

Skal du i gang med et speciale, bachelorprojekt eller en anden studieopgave, og kunne du tænke dig at samarbejde med Det Nordjyske Mediehus? Kontakt os på hr@dnmh.dk.

Det Nordjyske Mediehus

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de seneste nyheder, tips og cases direkte i din indbakke.

Søg

Her kan du søge på artikler og indhold på tværs af hele vores hjemmeside.