Artiklens indhold er sponsoreret af Finara.dk

Kørselsfradrag, også kendt som befordringsfradrag, er et af de fradrag, flest danskere har ret til. Du har ret til kørselsfradrag, når den samlede afstand mellem din bopæl og din arbejdsplads overstiger 24 kilometer tur-retur (12 kilometer hver vej).

Dette fradrag er designet til at kompensere for de udgifter, der er forbundet med at transportere sig selv til og fra arbejde. Det er vigtigt at bemærke, at det er den faktiske distance, der tæller, uanset hvilket transportmiddel du bruger – bil, tog, bus eller cykel.

Selvom fradraget automatisk er indregnet i din forskudsopgørelse, hvis du tidligere har oplyst det, er det et af de områder, hvor mange begår fejl ved den årlige opgørelse, hvilket betyder, at de går glip af tusindvis af kroner.

Hvilke betingelser skal være opfyldt for fradraget?

For at kunne gøre brug af befordringsfradraget skal en række simple betingelser være opfyldt. Det er ikke bilens faktiske driftsudgifter (benzin, forsikring, reparationer), der giver fradraget, men derimod en standardsats fastsat af Skattestyrelsen per kørt kilometer, der overstiger de 24 kilometer dagligt. De væsentligste krav er:

  • Afstandskravet: Den samlede afstand mellem hjem og arbejde skal overstige 24 kilometer tur-retur.

  • Antal arbejdsdage: Du skal medregne det faktiske antal dage, du har kørt til og fra arbejde i indkomståret. Hjemmearbejdsdage eller sygedage tæller ikke med.

  • Fast arbejdssted: Rejser til forskellige arbejdssteder, fx i forbindelse med kundebesøg i løbet af en arbejdsdag, tæller ikke med under det almindelige kørselsfradrag, men kan i stedet være dækket af regler for erhvervsmæssig kørsel.

Det er afgørende at indtaste det korrekte antal dage og den præcise rute i din årsopgørelse. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder betingelserne, kan det være en god idé at kontakte en fagperson. For eksempel kan en erfaren revisor i Herlev hjælpe med at gennemgå dine kørselsdata og sikre, at alt er indberettet korrekt.

Mange går glip af kørselsfradrag: Sådan tjekker du, om du får det hele med

Sådan beregnes dit fradrag i praksis

Befordringsfradraget beregnes ud fra to satser: én for kilometer fra 25 til 120, og en lavere sats for kilometer over 120. Formålet med den lavere sats er at indføre en form for loft over fradragets størrelse. Satsen fastsættes årligt. For eksempel var satsen for de første 120 kilometer i 2024 $2,23$ kr. pr. kilometer, og for kørsel over 120 kilometer var den $1,12$ kr. pr. kilometer. Bemærk, at fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, hvilket betyder, at værdien typisk er omkring 25-26% af det beregnede beløb.

  • Eksempel: Hvis du har 40 km til arbejde (80 km tur-retur), fratrækkes de 24 km, hvilket giver et dagligt fradrag for 56 km. Kører du 210 dage, kan du fratrække $56 \times 210 = 11.760$ km i det indkomstår. Dette indberettes i rubrik 51 i din årsopgørelse.

Særlige regler gælder for kørsel i yderkommuner, hvor du får den høje sats, uanset hvor langt du kører. Du kan finde de præcise satser for indeværende og tidligere år, samt en detaljeret gennemgang af hele beregningsgrundlaget for kørselsfradrag (befordringsfradrag) på Skattestyrelsens hjemmeside.

Har du husket ændringer i rute eller transportmiddel?

En hyppig årsag til fejl i befordringsfradraget er, at pendlere glemmer at opdatere deres kørte kilometer i løbet af året. Hvis du:

  • Har skiftet bopæl.

  • Har skiftet arbejdsplads.

  • Har kørt i kortere eller længere perioder på grund af hjemmearbejde eller orlov.

  • Er begyndt at køre en kortere eller længere rute (fx på grund af vejarbejde eller ændrede togplaner).

...skal disse ændringer afspejles i dit fradrag. Mange opdaterer kun kilometerne én gang årligt baseret på det seneste tidspunkt, hvilket kan føre til en underrapportering. Derfor er det kritisk at føre et præcist regnskab over dine arbejdsdage og den faktiske kørte distance for hver periode.

Har du brug for bistand med at gennemgå dit kørselsmønster og sikre, at du får fradraget for alle årets perioder, er det værd at kontakte en professionel. Du kan for eksempel få hjælp fra en revisor i Helsingør til at lave den nødvendige opgørelse.

Undgå faldgruberne: Dokumentation er nøglen

Selvom du ikke skal vedlægge dokumentation, når du indberetter kørselsfradraget, er det vigtigt at kunne dokumentere dine oplysninger, hvis Skattestyrelsen beder om det. Den bedste dokumentation er et overblik over:

  • Dine arbejdsdage: Brug kalender eller lønsedler som bevis for, hvilke dage du har været på arbejde.

  • Din distance: Brug Google Maps eller lignende værktøjer til at dokumentere den korteste og mest sædvanlige rute.

  • Ændringer i året: Noter datoerne for flytninger eller skift i arbejdsforhold.

At have styr på denne dokumentation er ikke kun vigtigt i tilfælde af kontrol, men det er også essentielt for at maksimere dit fradrag.

Ved du, at du har kørt det meste af året, men mangler et klart overblik, kan en revisor være en stor hjælp. Bor du i Jylland, kan en dygtig revisor i Herning for eksempel hjælpe med at gennemgå dine dokumenter og få tallene på plads.

Tjek din årsopgørelse - hvert år

Kørselsfradraget er et væsentligt, men ofte overset, element i mange danskeres skatteberegning. Den største fejl er at stole blindt på de fortrykte tal i årsopgørelsen uden at kontrollere, om den faktiske kørsel og de faktiske arbejdsdage stemmer overens med virkeligheden.

Det anbefales, at du hvert år kortlægger din kørsel og sikrer, at du får de penge, du har ret til. Med få minutters ekstra arbejde kan du sikre, at du ikke går glip af et fradrag, der kan gøre en mærkbar forskel i din økonomi.