De fleste af os lægger kun mærke til og tager stilling til energiforsyningen, når noget går galt, og det derved forstyrrer vores liv. Det kan helt lavpraktisk ske ved, at vores varmekilder bliver kolde, og det varme vand forsvinder. Det seneste varmeudfald i hovedstadsområdet er et tydeligt eksempel på, hvor afhængige vi er af, at vores energisystemer er stabile, og ikke mindst hvor hurtigt et problem et enkelt sted kan ramme mange mennesker på samme tid.

Det er en hændelse, som i sig selv handler om et teknisk svigt, men det giver bestemt også anledning til at se nærmere på, hvordan vores energiforsyning hænger sammen, hvor sårbar den er, og hvad vi selv kan gøre for at stå stærkere i fremtiden på dette område. Det giver også hurtigt anledning til at tænke tanken, at det er et meget sårbart sted at blive ramt, hvis nogen udefra vil ramme os på et ømt punkt, der kan ende med at få store konsekvenser.

Sådan tænker du billigst og smartest med elbil og opladning

Elbiler bliver en mere og mere populær løsning, fordi flere ønsker at skifte til mere miljøvenlige løsninger, men det betyder også, at det påvirker energisystemet endnu mere. Elbiler er dog af den grund ikke en belastning for elnettet, da de rent faktisk kan være en del af løsningen, hvis opladningen sker på den smarteste måde. Det handler for dig som bilejer at vælge den rigtige ladeløsning til dine behov. Den billigste ladeløsning er sjældent bare den med laveste pris her og nu, men det er i stedet den, der passer til dit kørselsbehov og din elpris.

En af de bedste løsninger er en fast ladeboks derhjemme og en variabel elpris, så du kan lade din elbil helt automatisk, når strømmen er billigst, hvilket typisk er om natten. Denne form for smart opladning gør det muligt at styre opladningen, så du undgår de dyreste timer.

Hvis du er helt med på den grønne bølge, og har fået installeret solceller, kan du bruge din egen strøm til opladning og spare endnu mere. Nogle kombinerer også med batteriløsninger, som giver mere fleksibilitet og mindre afhængighed af elnettet, og det gør det endda muligt at gemme og sælge strøm videre. Over tid kan løsningen med både elbil og solceller betale sig for dig økonomisk.

Grøn omstilling handler også om driftssikkerhed

Når vi taler om grøn omstilling, handler det ofte om CO2, vedvarende energi og klima, og der er fokus på at optimere til en grønnere fremtid. Men den grønne omstilling handler også om stabilitet, hvor man skal kunne være sikker på, at et grønt energisystem fungerer i praksis, også når noget svigter eller sætter ud.

Ved den grønne omstilling stiller det større krav til styring, lagring og fleksibilitet, da man er afhængig af eksempelvis vand, vind og sol, som ikke produceres jævnt. Dette skaber et noget mere komplekst system, hvor det er endnu vigtigere at sørge for, at det kan håndtere fejl, uden at hele forsyningen bliver ramt som en konsekvens. Dette kræver investeringer i bl.a. smartere elnet og løsninger, der kan lagre energi, for ellers risikerer vi, at grøn energi bliver for ustabilt i hverdagen.

Et energisystem, der er mere komplekst end de fleste tror

For langt de fleste fungerer varme bare i hverdagen uden at stille spørgsmålstegn ved det. Hvorfor skulle man også det, når det virker, når man har brug for det. Det er derfor helt naturligt for alle at varme hjemmet op, når der drejes på termostaten, eller at du kan nyde et varmt bad, når du har lyst til det. Men bag disse meget enkle handling gemmer der sig et komplekst system, hvor el, varmeproduktion og distributionen af det hænger meget tæt sammen.

Fjernvarme kræver strøm for at fungere, og når strømmen forsvinder, stopper pumper, styring og produktion. Det betyder, at et problem i elnettet hurtigt kan få konsekvenser langt ud over selve strømforsyningen. I praksis hænger vores energiformer så tæt sammen, at én fejl kan brede sig som ringe i vandet. Det er paradoksalt nok noget, der er med til at gøre systemet effektivt i hverdagen, men det er samtidig også meget sårbart, når noget går galt.

Centralisering gør hverdagen mere følsom

En stor fordel ved fjernvarme er, at den er billig, effektiv og miljøvenlig, men ulempen er, at mange mennesker er afhængige af de samme anlæg. Jo flere der er afhængige af det samme centrale anlæg, jo flere vil også blive ramt på samme tid i tilfælde af problemer.

For den enkelte husstand har det flere konsekvenser at mangle varme, som er noget større end ikke at kunne tage et dejligt varmt bad. Manglende varme kan påvirke indeklimaet og sundheden negativt, og i værste tilfælde kan det gøre, at det ikke er muligt at blive boende i en bolig uden varme.

Et fundamentalt problem er, at mange nyere hjem i dag ikke har alternativer at trække på, hvis varmen udebliver. Før i tiden var det helt normalt med elvarme, brændeovne eller gas, men moderne boliger er ofte bygget med en enkelt varmekilde, og det stiller andre krav til opmærksomheden på fleksible løsninger, så man ikke kun er afhængig af en enkelt løsning, hvis uheldet er ude.

Hvad bør du tænke over fremover?

Selvom varmeudfaldet blev løst hurtigt i København, skaber det dog også et klart signal om, at energi ikke er en selvfølge. Vores hverdag afhænger af systemer, der skal fungere døgnet rundt, og det er altså også i situationer, når noget går galt.

Som forbruger kan du ikke styre elnettet, men du kan træffe valg, der gør dig mindre sårbar, når der opstår problemer. Jo bedre du forstår sammenhængen mellem el, varme og transport, jo bedre kan du indrette dig efter det. Det betyder ikke, at du skal leve i en hverdag med bekymring, men blot være godt forberedt, næste gang noget uventet sker.