Medieansvar

Vi oplyser, engagerer og inspirerer

Det Nordjyske Mediehus står ved indgangen til et nyt medielandskab, som vi er fast besluttet på at skabe udviklingspotentialet i. Vi vil lede og forme den samlede mediebranche ind i en digital fremtid, hvor effektive og teknologidrevne virksomheder vinder – som et forbillede for den øvrige danske medieverden.

Vi står i en brydningstid, hvor den traditionelle mediemodel med trykte aviser, der engang fyldte de nordjyske postkasser, er på vej til at blive digital. Mens verden er i evig forandring, forbliver vores fundament og publicistiske formål uforandret. Vi er sat i verden for at tjene Nordjylland og sikre, at regionen har adgang til uafhængig og troværdig information: at holde nordjyderne oplyste og opdaterede på begivenheder og beslutninger, der påvirker dem og deres omgivelser. Som fondsejet mediehus har vi et klart formål om at stå som en fri og selvstændig stemme, der passer på Nordjylland og arbejder for fælleskassen i Nordjylland. Det har vi gjort siden 1767, og vi forpligter os fortsat på at tale på vegne af nordjyderne og være et sammenbindende led i det nordjyske samfund.


Mediehuset i Østre Havnegade

Vi er fællesskabere med et historisk afsæt fra en central placering i Aalborg og Nordjylland. Et levende og indbydende mediehus, som trækker mennesker og omgivelser til sig.

Vores medieansvar

Det Nordjyske Mediehus spiller en vigtig demokratisk rolle i Nordjylland. Hver dag året rundt er Det Nordjyske Mediehus i kontakt med en meget stor del af de mennesker, der bor i Nordjylland gennem vores medier. Mediehuset når ud til 81 % af alle personer over 12 år i regionen – gennem de daglige lokale og regionale nyheder, podcasts, radio og engagerende indhold på sociale medier. Med det følger et medieansvar og en demokratisk rolle, som er er betydningsfuld for alle, der bor i, har interesse for og holder af Nordjylland.

Vi er Nordjylland, og Nordjylland er os

I Det Nordjyske Mediehus skaber vi viden og fællesskaber mellem mennesker. Vi oplyser, engagerer og inspirerer. Vi er nordjydernes mediehus, der skaber stolthed og sætter Nordjylland på landkortet.

Adm. direktør/CEO Morten Vinther Jensen

Det Nordjyske Mediehus et tilmeldt Dansk Pressenævn

Det Nordjyske Mediehus’ vigtigste opgave er at udgive frie og uafhængige medier, som oplyser om væsentlige samfundsforhold og bidrager til den offentlige debat og dermed den demokratiske infrastruktur i Nordjylland.

I Det Nordjyske Mediehus tages der ansvar for indholdet i alle medier, og mediehuset er tilmeldt Dansk Pressenævn. Der arbejdes til enhver tid ud fra et omfattende sæt af etiske regler, og fundamentet er de vejledende regler for god presseskik, som i Det Nordjyske Mediehus er udbygget: https://nordjyske.dk/hjaelp/etik 

 


Vores værdier

i Det Nordjyske Mediehus

Åbne

Vi inddrager omverdenen i vores arbejde, og vi inviterer til brugerinvolvering og medskabelse. Vi er lyttende, tolerante og inkluderende overfor alle kulturer og fællesskaber, og forstår at resultater skabes gennem inspirerende samarbejder.


Modige

Vi hylder initiativet, lærer af vores fejl og drives af en naturlig trang til at skabe og dele viden til fordel for vores kunder. Vi tænker konstruktivt og ser udvikling og ændringer som muligheder i stedet for forhindringer


Ordentlige

Vi sætter en ære i at være kendte for at være ordentlige overfor kunder, samarbejdspartnere, samfundet og hinanden. Vi ved, at sammen er vi stærkere end hver for sig, og vi er bevidste om den tillid, der vises os og det ansvar, der hviler på os.


Passionerede

Vi brænder for at formidle verden omkring os til gavn for samfundet og kommende generationer. Vores passion er dét, der definerer nutiden og inspirerer fremtiden.

Brands i Det Nordjyske Mediehus