Pressemeddelelse

Det Nordjyske Mediehus samler bureaukræfter under nyt brand og skaber den stærkeste markedsføringsplatform for nordjyske virksomheder – med international rækkevidde

Aalborg 1. oktober 2025

Det Nordjyske Mediehus opruster markant på bureausiden og samler nu en række aktiviteter og samarbejder under ét fælles brand: Syttensyvogtres™. Navnet er reference til mediehusets etablerings år – 1767 – men markerer reelt kulminationen af et længerevarende arbejde, hvor nordjyske virksomheder og organisationer nu får adgang til et full-service bureau med fokus på brandpositionering, markedsføring, contentproduktion i lyd og video – og målgruppestyring baseret på data.

Målet har været klart: at kunne iscenesætte og styrke primært nordjyske virksomheders synlighed, både lokalt og globalt. Med Syttensyvogtres™ får erhvervslivet i Nordjylland en samlet indgang til strategisk positionering, kommunikation, kreativ formidling og datadrevet effekt – med rødder i det nordjyske og blikket rettet mod resten af verden. Kunderne får et bureau, som kan bide skeer med alle – men med naboskab, fællesskab og ambition for Nordjylland til forskel fra øvrige.

Samtidig udvider Syttensyvogtres™ et eksisterende samarbejde med det internationale bureau, SPRING Family, som samtidig gør det muligt at løfte kunder ud over Danmarks og Skandinaviens grænser – og sikre gennemslagskraft på nye markeder.

“Vores ambition med Syttensyvogtres™ er at konsolidere det stærkeste bureau i Nordjylland – med afsæt i lokal indsigt og kapacitet til at løfte brands ud i Nordjylland og resten af verden. Vi har de seneste år samlet specialister på tværs af strategi, kreativitet, medier og teknologi, vi har opkøbt innovative aktører i markedet, indgået strategiske samarbejdsaftaler - og har gjort det med én ting for øje: At kunne skabe dokumenterbar effekt for vores kunder,” siger Martin Sander, direktør i Det Nordjyske Mediehus.

Med Syttensyvogtres™ tager Det Nordjyske Mediehus afgørende skridt i ambitionen om at være den foretrukne samarbejdspartner for virksomheder og organisationer, der vil ses, høres og mærkes – lokalt, nationalt og internationalt.

Besøg os på syttensyvogtres.dk

 

For yderligere information, kontakt:
Martin Sander
Direktør, Kunder & Medier, Det Nordjyske Mediehus
2028 3057
mas@dnmh.dk


Download pressemeddelelse