Pressemeddelelse
Det Nordjyske Mediehus køber Labelless Media – sætter turbo på kreativ markedsføring for kunderne


Aalborg 27. juni 2025
Det Nordjyske Mediehus tager et markant skridt for at møde fremtidigt behov for markedsføring med opkøbet af det progressive bureau, Labelless Media, som har afsæt fra Aalborg. Målet er klart: At levere førende, datadrevne marketingløsninger, der skaber reel værdi og vækst for nordjyske virksomheder.
Med opkøbet af Labelless Media opruster Det Nordjyske Mediehus markant på udviklingen indenfor kreativ indholdsproduktion og performance marketing.
”Det her handler ikke kun om vækst, men om at opnå førertrøjen i en fremtidig markedsposition. Målet er ikke kun Nordjylland, men en klippefast tro på, at vi kan blive ét af landets førende fullservice bureauer. Vi investerer i det målbillede – og det gør vi under den forståelse, at vores værdikæde skal kunne levere på højeste niveau via samarbejder, partnerskaber og yderligere opkøb.” siger Martin Sander, direktør i Det Nordjyske Mediehus
Digital slagkraft med lokal forankring
Labelless Media har på få år cementeret sin position som et af landets mest dynamiske bureauer inden for digital strategi, branding og sociale medier. Deres tilgang er kreativ, målbar og konsekvent orienteret mod kundernes forretning.
Med ejerskabet og samarbejdet under Det Nordjyske Mediehus skabes grobund for en ny, stærk enhed, der kombinerer regionens mest traditionsrige medieaktør med et af landets mest progressive marketing bureauer.
”Sammen skabes en synergieffekt, der bliver grobunden for noget større. Spændvidde vil strække sig fra lokal indsigt til psykologiske kundeindsigter. Fra strategisk rådgivning til eksekvering af digitale løsninger - alt sammen leveret til nordjyske virksomheder på alle niveauer”, siger Peter Møller Jensen, medstifter af Labelless Media.
Flere muskler – mere effekt
Kunder og samarbejdspartnere får nu adgang til et endnu bredere udvalg af digitale services – fra strategisk kampagneplanlægning til datadrevet markedsføring, branding og målrettet content på tværs af platforme. Det handler ikke længere om at følge med – men om at sætte retningen.
”Vi kommer til at investere målrettet i at udvikle nye koncepter, platforme og videreudvikle partnerskaber, hvor det er nødvendigt. Med Labelless Media som en del af huset kan vi nu tilbyde løsninger, der kan markedsføre virksomheder og iscenesætte dem på anderledes vis end tidligere, hvilket skal tilgodese og løfte vores kunders forretning”, slutter Martin Sander
Spørgsmål til ovenstående kan rettes til:
Martin Sander, Direktør, Det Nordjyske Mediehus, mob. 20 28 30 57
Peter Møller Jensen, Adm. Direktør, Labelless Media, mob. 60 67 87 08