Gør karriere i Danmarks mest attraktive mediehus

Projektagentens nye salgstalent – Account Manager til Nordiske Medier

Drømmer du om at have indflydelse på din egen hverdag? Har du evnerne og lysten til at opbygge og drive et kontinuerligt salg og samtidig fastholde gode kunderelationer? Så er det dig, vi leder efter som den nye Account Manager hos Projektagenten i København, Mimersgade.


Om Projektagenten

Projektagenten er en del af Nordiske Medier, der er Nordens største B2B mediehus indenfor nyhedsdækning af det nordiske erhvervsliv. Nordiske Medier er et stolt og innovativt mediehus med over 200 medarbejdere fordelt over København, Stockholm, Aalborg og Odense.

Med den digitale platform Projektagenten ønsker Nordiske Medier at vende op og ned på markedet for digital overvågning af byggeprojekter både nationalt og internationalt. Projektagenten er et digitalt værktøj, der sikrer en nem og effektiv overvågning af projekter og udbud i bygge- og anlægsbranchen. Platformen fungerer derfor som kontaktformidler mellem byggeriets partnere. Projektagenten er kommet rigtig godt fra start i Danmark og er på en markant vækstrejse – skal du med på rejsen?

”Projektagenten har et stærkt proof of concept og ser ind i at lukke aftaler med endnu flere kunder i den næste periode. Det er det perfekte tidspunkt at komme ind og vise hvad man kan. Samtidig har man stor medbestemmelse på en fremtidig stilling. Hos os er der plads til det hele.”

Nikola Zoric, Digital produktionschef

Du kan læse mere om Projektagenten her: www.projektagenten.dk


Dagligdagen hos Projektagenten

Du kommer til at sidde sammen med 13 kollegaer hos Projektagenten, men på det fælles salgskontor blandt Nordiske Mediers dygtige salgsteams, så det er et kontor med liv og entusiasme. Som Account Manager hos Projektagenten indgår du i et team af researchere og udviklere med reference til den digitale produktchef.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Kontaktformidling mellem byggeriers parter.
  • Afvikling af forhåndsbookede salgsmøder.
  • Opbygning af og ansvarlig for egen kundeportefølje.
  • Løbende opfølgning på implementering og opsalg til eksisterende kunder.
  • Pleje og fastholdelse af eksisterende kunder i samarbejde med Costumer Success afdelingen.
  • Opnåelse af dit budget.

Stillingen kræver, at du trives i et miljø, hvor tingene går stærkt, men du lander samtidig i en virksomhed med kompetente og støttende kollegaer, der samarbejder på tværs for at give kunderne den bedste oplevelse. For at få succes i stillingen er det afgørende, at du er selvkørende, ansvarsbevidst og kan navigere i en dynamisk hverdag.


Vi lægger vægt på, at du har

  • Salgserfaring.
  • Tidligere erfaring fra eller kendskab til bygge- og anlægbranchen.
  • Grundlæggende digital forståelse og gerne erfaring med digitale platforme.
  • Ambitioner og et stort drive for at skabe din egen succes.
  • Gode samarbejdsevner og ønsker at bidrage til et stærkt fællesskab.
  • Kulturen i teamet.

Har du entreprenørånd, et højt drive og masser gåpåmod? Så passer du perfekt ind i teamet hos Projektagenten. Du lander i en performancekultur, hvor der er fart på, men hvor fælles succeser vægtes højere, og hvor alle hjælper og opmuntrer hinanden. Der er ingen spidse albuer her. Når én når en milepæl, så fejrer alle det.


Nordiske Medier tilbyder

  • Udviklings- og fremtidsmuligheder i en innovativ mediekoncern.
  • En spændende og varierende hverdag med en stor berøringsflade og høj grad af selvstændighed.
  • En arbejdsplads der sætter trivsel højt og prioriterer samvær gennem bl.a. sociale arrangementer.
  • Dygtige og imødekommende kollegaer på tværs af geografi og faglighed.
  • Fast grundløn og attraktiv provision samt pension og sundhedsforsikring.

Lyder det som noget for dig, og kan du se dig selv i jobbet – og ikke mindst teamet?


Sådan ansøger du

Vi søger gennem vores rekrutteringspartner Asgaard Recruitment.

Har du spørgsmål til stillingen eller processen kan du kontakte

Rikke Vinther Skibsted
rvs@asgaardrecruitment.dk
Tlf.: 20702686


Ansøgningsfrist

Løbende