Gør karriere i Danmarks mest attraktive mediehus

Nordisk mediekoncern søger Account Manager til Projektagenten

Vil du have en stor indflydelse på din egen hverdag? Har du evner og lyst til at opbygge og drive et kontinuerligt salg? Er du en positiv og glad person, der er god til at se muligheder og få dem til at lykkes? Så er du måske Projektagentens nye Account Manager.

Du kommer til at spille en afgørende rolle i udbredelsen af et nyt digitalt produkt til den danske byggebranche.


Om stillingen

Nordiske Medier har vendt op og ned på markedet for digital overvågning af byggeprojekter til den danske byggebranche. Med Projektagenten som en selvstændig afdeling med fokus på digital udvikling, en moderne leadbaseret tilgang til salgsarbejdet og stort fokus på at drive væksten og skalere forretningen er vi nu klar til at udvide afdelingen og udforske synergier med vores organisation i Sverige og Norge.

Som Account Manager indgår du i et team bestående af researchere og udviklere med reference til den nordiske chef for Projektagenten. Vi er en dynamisk og innovativ forretningsenhed, og målsætningen er at åbne nye markeder og erobre markeds­andele i Danmark og udland.

Du får en helt unik mulighed for at sælge et spændende produkt med stort potentiale i en udfordrende og alsidig hverdag, hvor din indsats er helt afgørende for afdelingen og Nordiske Mediers succes på det digitale område.

Du vil få en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen, men samtidig have dygtige kollegaer at sparre med, og du vil primært komme til at arbejde med varme leads og opsøgende salg. Vi udvikler i sam­arbejde med vores kunder og stræber altid efter at forbedre produktet, så det fremmer kunde­oplevelsen. Det arbejde vil du også få en stor berøringsflade med.


Om dig

Jobbet berører alle aspekter inden for salg, forretning og teknologi.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med opsøgende salgsarbejde – som minimum med den første halvdel af salgscyklussen
  • er nysgerrig af natur og tager ejerskab over de produkter du sælge
  • kan indgå i et team hvor holdånd, godt kollegaskab og en hjælpende hånd er afgørende for at kunne lykkes
  • er interesseret i at blive en dygtig Account Manager, som har ansvaret for hele salgscyklussen
  • ønsker at håndtere store som små kunder
  • hurtigt forstår nye målgrupper og er skarp i segmentering af disse.

Det er også en fordel, hvis du tidligere har erfaring fra lignende stillinger og har viden om virksomhedernes udfordringer og ønsker.

Som person er du ansvarsbevidst, ambitiøs og har et stort drive. Du er resultatorienteret og tøver ikke med at afprøve nye ideer for at nå dine mål. Møder du et problem, finder du en løsning.


Nordiske Medier tilbyder

Når du træder ind ad døren hos Nordiske Medier, bliver du en del af en lønsom og ambitiøs medie­virksomhed med et stort fællesskab og kort vej fra ide til handling. Du får dygtige og passionerede kolleger, der brænder for det, de laver – og inspirerer hinanden til samarbejde på tværs.

Du vil møde mange alsidige faggrupper repræsenteret under samme tag. I det daglige efterlever vi vores værdier "Åbne", "Modige", "Passionerede" og "Ordentlige", og arbejder i et uformelt og innovativt miljø med højt til loftet og fleksibilitet i hverdagen. Vi løfter i flok, underbygger hinandens fagligheder og bidrager sammen til et socialt og humørfyldt arbejdsmiljø.

Hos os er der plads til, at du kan udvikle dig. Vores mission er at informere, inspirere og hjælpe vores kunder til en bedre forretning, at skabe kontakt mellem professionelle aktører og agere som Nordens største og stærkeste fagmedievirksomhed i alt, hvad vi gør. Dette går hånd i hånd med kompetence­udvikling og en stærk lærings- og samarbejdskultur baseret på dialog og feedback. Du får desuden adgang til en lang række medarbejdertilbud.


Alt det praktiske

Der er gode ansættelsesforhold med løn efter kvalifikationer samt pension- og provisionsordning. Arbejdssted er på Mimersgade i København, og der er 3 måneders prøvetid i stillingen.

Vi afholder løbende samtaler og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte nordiske chef for Projektagenten Nikola Zoric på telefon 2215 3095.

Nordiske Medier ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Du søger stillingen ved at trykke på linket i bunden af denne side.

Vi glæder os til at modtage dit CV og din ansøgning.


Om Nordiske

MedierNordiske Medier er en af Skandinaviens største virksomheder inden for specialmedier og udgiver nogle af Skandinaviens ældste og mest læste fagblade. Virksomheden dækker nordisk erhvervsliv med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder med særligt fokus på at være helt tæt på de brancher, vi beskæftiger os med. Nordiske Medier er en del af Det Nordjyske Mediehus-koncernen og har 250 medarbejdere med base i Aalborg, København, Odense og Stockholm. Nordiske Medier udgiver over 50 medier og afholder mere end 80 brancherettede events årligt. Derudover står vi bag udgivelsen af over 100 forskellige specialmagasiner og nyhedsbreve. Vi udsender online-nyhedsbreve til flere end 550.000 modtagere, og har 450.000 læsere på vores printmedier.

Se evt. mere om Nordiske Medier på www.omos.nordiskemedier.dk.

Send ansøgning >