Nedenfor finder du de generelle betingelser for annoncering hos Det Nordjyske Mediehus
Vælg det du ønsker at vide mere om:
Specielt for Loyalitetsprogram
Har du brug for yderligere information eller hjælp, er du velkommen til at kontakte os på erhverv.salg@dnmh.dk eller finde din konsulent her
Generelt for alle medier
Ved accept af tilbud eller annoncøraftale tilkendegiver annoncøren på vegne af den virksomhed, som annoncøren er repræsentant for, at denne har fuldmagt til at indgå aftale samt at annoncøren accepterer og tager det fulde ansvar for alle de forpligtelser der pålægges annoncøren som følge af nedenstående vilkår og betingelser.
Annoncering må alene anvendes til at markedsføre produkter, ydelser og services fra annoncøren og må ikke overdrages til tredje part.
I det følgende betragtes ”annoncer” som markedsføring på alle platforme ejet af Det Nordjyske Mediehus, og dækker således over printannoncer, bannerannoncer, digitale produkter og radiospots m.v. medmindre andet specifikt er angivet.
Se yderligere betingelser for koncepterne Loyalitetsprogram her og Vigeur her
Persondata
Annoncøren indestår for, at samtykke og oplysningspligt i henhold til persondataforordningen er iagttaget, i forhold til persondata der måtte være i det materiale, der anvendes i annoncer og korrespondance m.v., samt efterfølgende opbevaring af materialet hos Det Nordjyske Mediehus.
Behandling af personoplysninger
Der henvises til Det Nordjyske Mediehus’ håndtering af Persondata og GDPR. Læs mere her
Ansvarlig markedsføring og annoncekodex
Indrykkede annoncer må ikke stride mod gældende lov, herunder Kulturministeriets bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed nr. 1155 af 18.06.2020, det internationale kodex for reklame samt Rettighedsalliancens kodex. Ansvaret herfor påhviler annoncøren.
Det Nordjyske Mediehus kan afvise annoncer, som strider mod mediehusets interesse eller som mediehuset af anden grund ikke ønsker at optage.
En bestemmelse i markedsføringsloven betyder, at det som udgangspunkt ikke er tilladt at markedsføre forbrugslånsvirksomheder og forbrugerkreditaftaler med kontant udbetaling i forbindelse med markedsføring af spil og spiludbydere.
Det er den enkelte forbrugslånsvirksomhed, der er ansvarlig for, at ovennævnte forbud efterleves, men Det Nordjyske Mediehus vil gerne imødekomme vores annoncørers ønske om ansvarlig markedsføring på området.
Ved kampagnebestilling og ordregodkendelse er det annoncørens fulde ansvar at oplyse og sikre at der sker en korrekt identifikation af den enkelte annonce, samt at indholdet af annonceringen stemmer overens med gældende lovning. På hver ordrer skal Det Nordjyske Mediehus informeres om den konkrete annonce omfatter en af de to første kategorier:
1) Forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler med kontant udbetaling
2) Spil eller spiludbydere
3) Virksomheder eller ydelser, der ikke falder ind under de to førnævnte kategorier
Såfremt Det Nordjyske Mediehus er blevet oplyst om kategorierne vil Det Nordjyske Mediehus indføre rimelige tekniske foranstaltninger imod annoncering på tværs af kategorier, således at det kan undgås at give det indtryk, at de to kategorier markedsføres samtidig.
Immaterielle rettigheder, herunder ophavsret
Det Nordjyske Mediehus har ophavsret til al data og indhold udgivet og produceret af Det Nordjyske Mediehus, både i form af billeder, lyd og tekst samt i forbindelse med udarbejdelse af produkter til annoncøren.
Det er tilladt at mangfoldiggøre eller sælge indhold produceret, udarbejdet og/eller på anden måde offentliggjort af Det Nordjyske Mediehus, såfremt der foreligger en skriftlig godkendelse hertil.
For al deling af data/materiale udarbejdet af Det Nordjyske Mediehus gælder, at data/materiale ikke må redigeres eller på anden måde ændres samt Det Nordjyske Mediehus skal krediteres ved navn og logo på al offentliggørelse af data/materiale.
Annoncøren har lov til at videresende specifikke artikler eller content fra Det Nordjyske Mediehus i form af links direkte til den/de pågældende artikler/content via interne mails og/eller interne nyhedsbreve eller på annoncørens SoMe platforme.
Annoncer produceret af det Nordjyske Mediehus kan udleveres til annoncøren i redigerbare filer mod gebyr. Det Nordjyske Mediehus fraskriver sig ansvaret for brug af indholdet, herunder teknisk kvalitetssikring samt rettigheder til indholdet i annoncen.
Bidrager annoncøren med materiale og data til udarbejdelse af annoncer, virksomhedsprofiler m.m. indestår annoncøren for, at materialet ikke krænker tredjemands rettigheder, at annoncøren har den fornødne kommercielle brugsret og ret til videregivelse til Det Nordjyske Mediehus.
Såfremt Det Nordjyske Mediehus måtte blive mødt med et krav fra tredjemand for enten krænkelse af tredjemands rettigheder eller øvrige krav, skal annoncøren godtgøre Det Nordjyske Mediehus for ethvert tab, som Det Nordjyske Mediehus kan dokumentere.
Deadlines og materialelevering
Ved aflevering af materiale senere end de angivne deadlines eller ved manglende overholdelse af tekniske specifikationer, kan Det Nordjyske Mediehus ikke garantere, at kampagnen kan afvikles i den aftalte periode.
Find deadlines her og tekniske specifikationer her
Betaling og tillæg
Alle priser er i danske kroner og eksklusive moms, medmindre andet er angivet.
Standardbetalingsbetingelsen er 14 dage netto.
Det Nordjyske Mediehus forbeholder sig ret til at indhente kreditoplysninger samt kræve forudbetaling for visse typer annoncer – herunder private annoncer og udenlandske annoncører.
Ved forsinket betaling, har Det Nordjyske Mediehus ret til at opkræve renter fra betalingsfristens udløb og indtil betaling sker (1,5 % pr. påbegyndt måned), og i øvrigt i henhold til rentelovens bestemmelser. Det Nordjyske Mediehus har endvidere i overensstemmelse med rentelovens regler ret til at opkræve rykkergebyrer (100 kr. pr. påmindelse), inkassogebyr og kompensationsbeløb ved for sen betaling. Det Nordjyske Mediehus forbeholder sig ret til, helt eller delvist, at spærre for levering af fremtidige ydelser, samt eventuelt ophæve aftale om fremtidige ydelser.
Ønskes faktura fremsendt pr. post, pålægges et faktureringsgebyr på kr. 49 ekskl. moms.
Annoncering bestilt til indrykning i et nyt kalenderår, afregnes efter gældende priser for det nye kalenderår. Dette gælder for alle Det Nordjyske Mediehus’ produkter.
I tilfælde af at en ordre annulleres af annoncøren, forbeholder Det Nordjyske Mediehus sig ret til, at viderefakturere eventuelle omkostninger på opstartet produktion.
Erstatning og ansvarsbegrænsning
Det Nordjyske Mediehus er erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige regler, dog med de begrænsninger, som udtrykkeligt følger af nedenstående bestemmelser.
Reklamation
For eventuelle fejl, som Det Nordjyske Mediehus er helt eller delvis skyld i, ydes kompensation efter mediehusets skøn over værdiforringelsen, dette kan dog aldrig overstige prisen for den indrykkede annonce.
Reklamationer skal fremsættes omgående, og senest fem dage efter indrykning. Bringes annoncen flere gange med samme fejl (uden at Det Nordjyske Mediehus modtager reklamation), ydes eventuel kompensation kun på første indrykning. Reklamation vedr. faktura skal være Det Nordjyske Mediehus i hænde senest fem dage efter modtagelsen.
Erstatningsansvar
Det Nordjyske Mediehus er uden ansvar for tab eller skader, der påføres annoncøren som følge af fejl i annonce, forkert indrykningsperiode eller manglende indrykning, ej heller for materiale modtaget fra andre medievirksomheder. Det Nordjyske Mediehus er uden ansvar for ulovlige, falske eller uretmæssigt indrykkede annoncer, herunder annoncer stridende mod tredjemands rettigheder og markedsføringsloven. Dette påhviler alene annoncøren, uanset om Det Nordjyske Mediehus har godkendt brug af annoncen.
Opbevarer Det Nordjyske Mediehus materiale m.v. anvendt i forbindelse med indrykning af annoncer, sker det på annoncørens risiko. Der kan således ikke stilles krav mod Det Nordjyske Mediehus, hvis materialet går tabt, uanset årsagen.
Hvis Det Nordjyske Mediehus ikke kan opfylde en forpligtelse overfor annoncøren på grund af omstændigheder, Det Nordjyske Mediehus ikke er herre over eller ikke har kunnet forudse, herunder force majeure, bærer Det Nordjyske Mediehus intet ansvar og friholdes for eventuelt erstatningskrav og andre afledte krav. Som sådanne omstændigheder regnes blandt andet: lynnedslag, hackerangreb, pandemier, systemnedbrud på ét system, der integrerer med Det nordjyske Mediehus’ platforme, vejrforhold, brand, myndighedsbestemmelser eller andre offentlige bestemmelser, fejl i operatørs net, arbejdskonflikter samt almene fejl på transporter, varer eller energi. Tilsvarende ansvarsbegrænsning gælder i forbindelse med anden lignende “force majeure”.
Særligt for specifikke produkter
For enkelte produkter gælder både Generelle betingelser samt særlige betingelser, som fremgår nedenfor.
Søgeoptimering og Google Ads
SEO aftaler og Google Ads aftaler er fortløbende indtil de opsiges. Dette kan ske med 3 måneders skriftligt varsel til månedens udgang. Ad spend i Google Ads aftaler er ikke omfattet og afregnes direkte fra Google.
SEO Light og Linkbuilding
Linkbuilding artiklerne er online i minimum 2 år. Ved frasalg af sider/virksomheder forbeholder Det Nordjyske Mediehus sig retten til at fjerne links, såfremt ny ejer ikke ønsker dem online, og i tilfælde af at nogle sider bliver lukket ned, at lave redirects til andre sider af tilsvarende kvalitet.
Modtagere skal uden hindring kunne adskille reklamebudskaber fra domæner indeholdende uafhængigt, redaktionelt indhold og afsender skal fremgå klart og tydeligt.
Teksten skal være unik for at undgå plagiat eller duplikeret indhold og må ikke være rettet mod børn, være anstødeligt, nedværdigende eller lignende. Udgivelsen skal minimum indeholde 400 ord og der må maksimalt laves 3 links til ét domæne.
Det er ikke tilladt at videresælge eller på anden måde overdrage links købt hos Det Nordjyske Mediehus til tredjepart, ligesom salg af links i fora, åbne eller lukkede Facebook-grupper eller andre offentlige eller delvist offentlige steder heller ikke er tilladt uden forudgående aftale.
Ved erhvervelse af SEO Light og Linkbuilding-tjenester udvælger DNMH relevante hjemmesider til offentliggørelse af artiklerne. I forbindelse med køb af linkbuilding-artikler på individuel basis har køberen, hvis ønskes, mulighed for at vælge specifikke hjemmesider, som ejes eller administreres af DNMH.
Meta Ads og LinkedIn Ads
Meta Ads og LinkedIn Ads aftaler er fortløbende indtil de opsiges. Dette kan ske med 3 måneders skriftligt varsel til månedens udgang. Ad spend i aftaler er ikke omfattet og afregnes direkte fra Meta/LinkedIn.
SOME-link
Det Nordjyske Mediehus videregiver ikke data til 3. part ved bestilling af digitale ydelser, hvor der kræves adgang til f.eks. Facebook konto.
Det er kun Det Nordjyske Mediehus som har adgang til at hente information fra de konti som tilsluttes, ingen anden part kan bruge adgangen. SoMe Link er en godkendt applikation hos Facebook og har gennemgået Facebooks kvalitetskrav.
SoMe Link tilbud ligger som en widget på administratorens personlige konto. Som administrator styrer man efterfølgende, hvilke businesskonti man giver SoMe Link adgang til at læse. De konti man ikke godkender kan SoMe Link ikke hente indhold fra. SoMe Link kan heller ikke hente information fra administratorens personlige konto. Som administrator kan man til enhver tid tilbagekalde tilladelsen til at læse indhold.
Rettigheder Instagram
SoMe Link henter billeder, links til posts samt tekst fra posts på Instagram før publiceringen i SoMe Link. Ingen øvrige data hentes fra Instagram-kontoen.
Rettigheder Facebook
SoMe Link har mulighed for at læse og vise kommentarer til posts, men disse data hentes ikke p.t. og der er ingen planer om at tilføje denne funktionalitet. Til trods for at ingen data behandles behøves kun rettigheden til, at information fra posts skal kunne hentes.
Digitale platforme
I henhold til lovgivningen skal Det Nordjyske Mediehus træffe de fornødne juridiske, organisatoriske, driftsmæssige, tekniske og sikkerhedsmæssige foranstaltninger for, at der er tale om en sikker og velfungerende platform, herunder til sikring mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, forringes eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.
Hvis Det Nordjyske Mediehus’ platforme ikke fungerer tilfredsstillende, fordi mediehuset har været nødt til at gennemføre en teknisk, vedligeholdende eller driftsmæssig handling eller platformene ikke er tilgængelig for brugerne eller kan gennemføre planlagte visninger af annoncørens indhold, er Det Nordjyske Mediehus ikke forpligtet til at erstatte eventuelle tab uanset årsag, såfremt den pågældende platform er oppe senest 48 timer efter, at platformen er rapporteret af annoncøren som værende nede. Endvidere erstatter Det Nordjyske Mediehus alene annoncørens direkte tab og således ikke eventuelle tredjemænds tab.
Native advertising
Det Nordjyske Mediehus’ journalistiske kvalitet og uafhængighed må aldrig kunne drages i tvivl af annoncemateriale, der præsenteres som journalistik. Vi opretholder en klar adskillelse mellem betalt og redaktionelt indhold.
Enhver Native, der efter Det Nordjyske Mediehus’ skøn kan forveksles med redaktionel tekst, skal forsynes med ordet ANNONCE som skal skrives med fede versaler i 22 punkt skriftgrad. Layout og skrifttyper i Natives skal adskille sig markant fra Det Nordjyske Mediehus - i såvel font som størrelse.
Spaltebredden skal afvige synligt fra den redaktionelle opdeling. Natives skal kunne ses som en samlet enhed og være forsynet med tydeligt afsenderlogo, og kun kontaktoplysninger et sted, ingen medarbejdersignatur eller navn på tekstforfatter.
Se endvidere afsnittet om Annoncekodex.
Print
For printannoncer pålægges et miljøtillæg på kr. 0,14 (kr. 0,17 i 2025) pr. mm pr. indrykning dog max. kr. 300.
Vores lokalaviser har et fast sidetal hver uge, hvilket betyder, at der er et begrænset antal annoncemillimeter til salg.
Vi tager derfor forbehold for, at der kan være udsolgte uger/udgivelser.
Der tillægges 2 mm til ombrydningsluft på annoncer, som ikke er standardstørrelser. Annoncer i Nordjyske eller Det Nordjyske Mediehus’ lokalaviser, der i højden måler 340 mm og derover, beregnes til fuld spalte: 365 mm.
Kan ønske om særplacering ikke imødekommes, placeres annoncen bedst muligt.
Det Nordjyske Mediehus' lokalaviser kan læses - gratis - på https://nordjyske.dk/e-avis/lokalaviser.
Annoncer i Nordjyske og i Det Nordjyske Mediehus' lokalaviser bliver også vist i e-avis udgaverne, visningen er inkluderet i annonceprisen.
Specielt for Loyalitetsprogram
Aftale om Loyalitetsprogram består af Aftalebetingelser for Loyalitetsprogram samt de Generelle betingelser, som findes her. Samlet betegnet som ”Aftalebetingelserne”. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem aftalebetingelserne har Aftalebetingelser for Loyalitetsprogrammet højere prioritet og dermed forrang i forhold til de Generelle betingelser.
Aftalebetingelser for Loyalitetsprogram
Aktivering af aftale
Ved at aktivere afvikling af medierne i Loyalitetsprogrammet, eller ved at bekræfte aftalen i en mail, tilkendegiver annoncøren på vegne af den virksomhed, som annoncøren er repræsentant for, at denne har fuldmagt til at indgå aftalen samt accepterer aftalebetingelserne og tager det fuld ansvar for alle forpligtelser, der pålægges annoncøren som følge af vilkårene i Aftalen og er udtryk for ubetingede accept af vilkår og betingelser i aftale om Loyalitetsprogram.
Annoncering købt i Loyalitetsprogram, må kun anvendes til at markedsføre produkter og services fra køber og må ikke overdrages til tredjepart.
Ratebetaling og opsigelse
Aftalen er gældende i 12 måneder fra første rate og kan betales via faste rater fordelt på 1 til 12 måneder, medmindre anden periode specifikt fremgår af ordrebekræftelsen.
Aftalen kan opsiges med 3 måneders skriftligt varsel til en måneds udgang.
Hvis Aftalen opsiges inden udløbet af den aftalte periode og annoncøren har forbrugt flere produkter/indhold end betalt for på tidspunktet for Det Nordjyske Mediehus’ modtagelse af annoncørens opsigelse, er Det Nordjyske Mediehus berettiget til at efterfakturere for produkter, der allerede er afviklet og overstiger de betalte rater. Dette kan ske ved (1) at efterfakturere ét samlet beløb straks efter Det Nordjyske Mediehus modtagelse af annoncørens opsigelse eller (2) ved at forhøje de resterende ratebetalinger inden opsigelsen effektueres. Det Nordjyske Mediehus beslutter metode for efterfakturering. Såfremt annoncøren ikke har benyttet produkter, der svarer til ratebetalingen på tidspunktet for aftalens udløb eller opsigelsens effektuering, bortfalder annoncørens krav på at afvikle dette uden kompensation.
Miljøtillæg
Miljøtillægget udgør kr. 89 (kr. 95 i 2025) pr. md. for pakker under en månedlig rate på kr. 5.000,- og kr. 129 (kr. 139 i 2025) pr. md. for pakker over en månedlig rate på kr. 5.000.
Produkter i Aftalen
Der forbeholdes ret til at flytte annoncering til andre dage, medmindre andet specifikt er aftalt. På særplaceringer i lokalaviser samt online og radio tages forbehold for udsolgte perioder.
Betalingsbetingelser
Vælges ratebetaling accepterer annoncøren at skulle oprette sig i Leverandørservice, hvorefter betalinger til Det Nordjyske Mediehus A/S for Aftalen vil ske automatisk gennem Leverandørservice. Aftalen faktureres med 5 dages betalingsfrist fra fakturadato.
Efter tilmelding til leverandørservice opkræves alt annoncering købt hos Det Nordjyske Mediehus herefter via NETS. Loyalitetsprogram faktureres forud, mens øvrig annoncering, eksempelvis produktion, faktureres månedsvis bagud.
Ved forsinket betaling, forbeholder Det Nordjyske Mediehus ret til, helt eller delvist, at spærre for levering af ydelser, der er en del af Aftalen samt eventuelt ophæve Aftalen med krav om betaling af evt. resterende bindingsperiode.
Ændringer i Aftalen
Det Nordjyske Mediehus kan løbende være nødt til at ændre Aftalen. Sådanne ændringer vil blive varslet mindst 14 dage, såfremt disse er væsentlige ændringer, før de træder i kraft. Hvis annoncøren ikke har opsagt Aftalen efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringerne, betragtes dette som en accept af ændringen. Ændringer til fordel for annoncøren, kan gennemføres uden forudgående varsel og disse giver ikke ret til opsigelse fra annoncørens side. Det er Det Nordjyske Mediehus der afgør, om ændringer er væsentlige for annoncøren.
Såfremt annoncøren indenfor en eventuel bindingsperiode opsiger Aftalen som følge af en varsling, har Det Nordjyske Mediehus ret til at kræve eventuelle rabatter på ydelser betalt, således der ved ophævelsestidspunktet gøres status over leverede ydelser fra Det Nordjyske Mediehus til annoncøren og disse beregnes ud fra listepriserne. Såfremt der, ved opgørelsen, er et tilgodehavende i Det Nordjyske Mediehus’ favør, afregnes dette af annoncøren ved særskilt betaling til Det Nordjyske Mediehus.
Ved ændringer i Aftalen, kan dette blive meddelt ved offentliggørelse på detnordjyskemediehus.dk eller ved underretning af annoncøren pr. brev eller i forbindelse med fremsendelse af afregning, herunder som tekst på betalingsoversigten, såfremt annoncøren er tilmeldt Leverandørservice.
Samtykke til modtagelse af nyhedsbreve
Ved accept af Aftalen, accepterer annoncøren at modtage elektronisk markedsføring, nyheder, fordele, invitationer til arrangementer, abonnentundersøgelser og tilbud fra Det Nordjyske Mediehus A/S.
Modtageren kan til enhver tid framelde sig elektronisk markedsføring ved at klikke på et link i den elektroniske markedsføring.
For at optimere og forbedre Det Nordjyske Mediehus’ nyhedsbreve og give modtageren relevant indhold, tracker Det Nordjyske Mediehus gennem cookies på statistikdata i nyhedsbreve. Det er eksempelvis klikrater, åbningsrater, hvad der klikkes på og læsetid. Det betyder alt sammen, at vi kan give dig en endnu bedre oplevelse af vores produkter.
Det Nordjyske Mediehus A/S behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivs- og cookiepolitik. Se endvidere afsnittet om persondata.
Specielt for Vigeur
Vigeur er et online medie under Det Nordjyske Mediehus. Aftale om Vigeur består af Aftalebetingelser for Vigeur samt de Generelle betingelser, som findes her. Samlet betegnet ”Aftalebetingelserne”. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem Aftalebetingelserne har Aftalebetingelser for Vigeur højere prioritet og dermed forrang i forhold til de Generelle betingelser.
Aftalebetingelser for Vigeur
Aktivering af aftale
Ved at acceptere abonnements aftalen på Vigeur, tilkendegiver abonnenten at denne har fuldmagt til at indgå abonnementsaftalen samt ubetinget accepterer abonnementsaftalen og de forpligtelser, der pålægges abonnenten som følge af vilkårene i abonnementsaftalen.
Vigeur bærer ikke ansvaret for præcision i rigtigheden eller anvendelsesmuligheden af information, data eller tips, som formidles af Vigeur eller vores samarbejdspartnere eller andre trejdemænd via tjenester, indholdstjenester eller netværk (f.eks. videoklip) eller for dispositioner eller beslutninger (f.eks. investerings- og forretningsbeslutninger) som tages på baggrund af sådanne informationer, data eller tips.
Abonnementsmodel og opsigelse
Abonnementsaftalen er baseret på priser for samtlige produkter og indhold i Abonnementet fordelt på 12 ligeligt fordelte rater over en 12 måneders periode.
Abonnementet kan opsiges med 3 måneders skriftligt varsel til månedens udgang. Såfremt abonnementet ikke opsiges rettidigt, gentegnes abonnementet automatisk for en ny 12 måneders periode.
Hvis abonnementet opsiges inden udløbet af den beregnede 12 måneders periode og abonnenten har forbrugt flere produkter/indhold i sin abonnementspakke end betalt for på tidspunktet for Vigeurs modtagelse af Abonnentens opsigelse, er Vigeur berettiget til at efterfakturere for produkter, der allerede er afviklet og overstiger de betalte rater. Dette kan ske ved (1) at efterfakturere ét samlet beløb straks efter Vigeurs modtagelse af Abonnentens opsigelse eller (2) ved at forhøje de resterende ratebetalinger inden opsigelsen effektueres. Det Nordjyske Mediehus beslutter metode for efterfakturering. Såfremt Abonnenten ikke har benyttet produkter, der svarer til ratebetalingen på tidspunktet for opsigelsens effektuering, bortfalder annoncørens krav på at afvikle dette uden kompensation.
Produkter i Abonnementsaftalen
Samtlige produkter i abonnementspakken fremgår af ordrebekræftelsen fremsendt af Vigeur. De enkelte abonnementsprodukter er beskrevet i Det Nordjyske Mediehus’ mediekit, som du finder her.
Erstatningsansvar og reklamation
Vigeurs ansvar er begrænset til det beløb, som Abonnenten har betalt i abonnementsydelse de seneste 12 måneder forud for hændelsen, der har udløst et ansvar for Vigeur.
Krav om erstatning skal indsendes skriftligt til kontaktpersonen for Vigeur umiddelbart efter, at tabet eller skaden er opstået eller burde være opdaget, dog senest 3 uger efter skaden er sket, idet kravet eller fortabes.
Kontaktpersoner
Kontaktpersonerne fremgår af ordrebekræftelsen fremsendt til Abonnenten.
Betalingsbetingelser
Abonnenten accepterer at skulle oprette sig i Leverandørservice, hvorefter betalinger til Det Nordjyske Mediehus A/S for Abonnementet vil ske automatisk gennem Leverandørservice. Abonnementet faktureres med 5 dages betalingsfrist fra fakturadato.
Ved forsinket betaling, forbeholder Vigeur sig ret til, helt eller delvist, at spærre for levering af ydelser, der er en del af abonnementet samt eventuelt ophæve Abonnementsaftalen med krav om betaling af abonnement for evt. resterende bindingsperiode.
Ændringer i Abonnementsaftalen
Vigeur kan løbende være nødt til at ændre Aftalen. Sådanne ændringer vil blive varslet mindst 14 dage, såfremt disse er væsentlige ændringer, før de træder i kraft. Hvis Abonnenten ikke har opsagt sit abonnement efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringerne, betragtes dette som en accept af ændringen. Ændringer til fordel for Abonnenten, kan gennemføre uden forudgående varsel og disse giver ikke ret til opsigelse fra Abonnentens side. Det er Vigeur der afgør, om ændringer er væsentlige for Abonnenten.
Såfremt Abonnenten indenfor en eventuel bindingsperiode opsiger Aftalen som følge af en varsling, har Vigeur ret til at kræve eventuelle rabatter på ydelser betalt, således der ved ophævelsestidspunktet gøres status over leverede ydelser fra Vigeur til Abonnenten og disse beregnes ud fra listepriserne. Såfremt der, ved opgørelsen, er et tilgodehavende i Vigeurs favør, afregnes dette af Abonnenten ved særskilt betaling til Vigeur.
Ved ændringer i Aftalen, kan dette blive meddelt ved annoncering i Vigeur eller ved underretning af Abonnenten pr. brev eller i forbindelse med fremsendelse af afregning, herunder som tekst på betalingsoversigten, såfremt Abonnenten er tilmeldt Leverandørservice.
Samtykke til modtagelse af nyhedsbreve
Ved accept af Aftalen, accepterer Abonnenten at modtage elektronisk markedsføring på den angivne mailadresse og telefonnummer, der ejes af Abonnenten. Det omhandler de e-mail der benyttes til oprettelse af medarbejderlogin, således disse e-mails modtager nyheder om abonnement, nyheder, fordele, invitationer til arrangementer, abonnentsundersøgelser og tilbud fra Vigeur og Det Nordjyske Mediehus A/S. De enkelte brugere kan til enhver tid framelde sig elektronisk markedsføring ved at klikke på et link i den elektroniske markedsføring. Virksomheden har oplyst Vigeur om, at øverste leder hos Abonnenten har godkendt afgivelse af samtykke og dermed udøvelse af ledelsesretten til at godkende afgivelsen af samtykket for Abonnentens e-mails og telefonnumre, idet modtagelsen af den elektroniske markedsføring er relevant saglig og relevant for Abonnentens medarbejdere.
For at optimere og forbedre Vigeurs nyhedsbreve og give modtageren relevant indhold, tracker Vigeur gennem cookies på statistikdata i nyhedsbreve. Det er eksempelvis klikrater, åbningsrater, hvad der klikkes på og læsetid. Det betyder alt sammen, at vi kan give dig en endnu bedre oplevelse af vores produkter.
Det Nordjyske Mediehus A/S behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivs- og cookiepolitik. Se endvidere afsnittet om persondata ovenfor.
Specielt for Nyhedsportalen
1. Betingelser for Nyhedsportalen
Følgende betingelser er gældende for erhvervskunder, der tegner et abonnement til Nyhedsportalen. Erhvervskunder (herefter Virksomheden) hos Det Nordjyske Mediehus cvr. 18096641 (Herefter Det Nordjyske Mediehus) får gennem Nyhedsportalen, adgang til Nordjyske.dk og Nordjyske.dk' e-avis.
2. Abonnementet
Ved at acceptere modtaget tilbud til Nyhedsportalen tilkendegiver virksomhedsrepræsentanten, at denne har fuldmagt til at indgå bindende aftaler på vegne af Virksomheden.
Abonnementer til Nyhedsportalen kan ikke overflyttes til en anden virksomhed. Abonnementet kan ikke sættes på pause i abonnementsperioden. Adgang til Nyhedsportalen forudsætter, at seneste softwareopdatering benyttes på elektronisk udstyr. Det Nordjyske Mediehus kan ikke garantere, at produktet understøtter samtlige browsere og styresystemer.
3. Brugerlogin
Adgang til Nyhedsportalen forudsætter, at hver enkelt af Virksomhedens medarbejdere opretter sit eget brugerlogin. Dette brugerlogin oprettes gennem Virksomhedens adgang til Nyhedsportalen (f.eks. Virksomhed.Nordjyske.dk). Et brugerlogin består af følgende obligatoriske oplysninger: E-mailadresse samt en selvvalgt personlig adgangskode. Betingelserne for oprettelse af brugerlogin findes her. Et brugerlogin kan bruges af medarbejderen på op til to (2) devices (f.eks. pc og telefon).
Derudover modtager Virksomheden 1 administratoradgang (herefter Administratoren), som har oversigt over Virksomhedens brugere, ligesom det er Administratoren, der kan deaktivere brugere samt andre administrative opgaver.
4. Betaling
Virksomheden skal betale for adgang i hele aftaleperioden til Det Nordjyske Mediehus. Det Nordjyske Mediehus opkræver betaling via faktura eller EAN-nummer. Betalingsfristen er 14 dage netto.
Ved forsinket betaling, har Det Nordjyske Mediehus ret til at opkræve renter, i henhold til rentelovens bestemmelser, fra betalingsfristens udløb og indtil betaling sker (1,5 % pr. påbegyndt måned). Det Nordjyske Mediehus har desuden i overensstemmelse med rentelovens regler ret til at opkræve rykkergebyrer (100 kr. pr. påmindelse), inkassogebyr og kompensationsbeløb ved for sen betaling.
Hvis Virksomheden ikke betaler, forbeholder Det Nordjyske Mediehus sig retten til, helt eller delvist at spærre for levering af fremtidige ydelser, samt eventuelt ophæve aftale om fremtidige ydelser.
Ønskes faktura fremsendt pr. post, pålægges et faktureringsgebyr på kr. 49 ekskl. moms.
5. Pris
Prisen er fast i abonnementsperioden, og aftales med en key account manager hos Det Nordjyske Mediehus. Det Nordjyske Mediehus forbeholder sig retten til at regulere prisen for abonnementet efter den procentvise stigning i nettoprisindekset d. 1. januar hvert år. Det Nordjyske Mediehus underretter først om prisstigninger, hvis det mod forventning skulle ske, at prisen stiger mere end det nationale nettoprisindeks. Underretning om sådanne prisstigninger sendes pr. e-mail til administratoren minimum 30 dage før ændringen træder i kraft. Ved prisstigninger ud over nettoprisindekset kan abonnementet opsiges med 14 dages varsel, dog inden prisstigningen træder i kraft.
6. Forpligtelser
Virksomheden må ikke dele brugernavne ud til andre, der ikke arbejder hos Virksomheden. Hvis en medarbejder ophører med sit ansættelsesforhold i Virksomheden, har Virksomheden ansvaret for at lukke denne medarbejders bruger via Administratoren. Derudover udsendes en valideringsmail til hver enkelt bruger hver 6. måned, der skal besvares for, at brugeren stadig er aktiv.
Virksomheden må på intet tidspunkt kopiere eller distribuere artikler eller fotos fra Nyhedsportalen.
Hvis Det Nordjyske Mediehus kan konstatere eller har en mistanke om, at Virksomheden eller dens medarbejdere kopierer eller distribuerer artikler eller fotos, deler brugeradgange eller personlige logins, kan Det Nordjyske Mediehus til enhver tid, og uden varsel, afskære Virksomheden adgang til Nyhedsportalen. Dette betragtes af Det Nordjyske Mediehus som en krænkelse af brugen af Nyhedsportalen. Det Nordjyske Mediehus forbeholder sig retten til at retsforfølge krænkelsen.
Det Nordjyske Mediehus er ikke ansvarlig for adgangsproblemer, der måtte opstå som følge af tekniske fejl, problemer med internettet eller øvrige problemer der ikke skyldes Det Nordjyske Mediehus. Manglende eller forsinket adgang til Nyhedsportalen, godtgøres ikke.
7. Opsigelse
Abonnementet kan opsiges med 3 måneders skriftligt varsel til månedens udgang. Hvis abonnementet ikke opsiges rettidigt, gentegnes abonnementet automatisk for en ny 12 måneders periode.
Misligholdes aftalen kan Det Nordjyske Mediehus straks ophæve erhvervsabonnementet og kræve erstatning for tab (med renter og omkostninger), som Det Nordjyske Mediehus har lidt.
Manglende betaling er ikke en gyldig opsigelse.
8. Ændringer af vilkår og betingelser
Det Nordjyske Mediehus kan løbende ændre betingelserne for Nyhedsportalen. Ved væsentlige ændringer varsles disse mindst 14 dage inden de træder i kraft. Hvis Virksomheden ikke har opsagt sit abonnement til Nyhedsportalen inden ikrafttrædelsesdatoen for ændringerne, betragtes dette som en accept af ændringerne. Ændringer til fordel for abonnenten, kan gennemføres uden forudgående varsel, og disse giver ikke ret til særskilt opsigelse fra Virksomhedens side. Det er Det Nordjyske Mediehus der afgør, om ændringer er væsentlige for Virksomheden.
Hvis Virksomheden indenfor en eventuel bindingsperiode opsiger Abonnementet som følge af væsentlige ændringer i Nyhedsportalens betingelser, har Det Nordjyske Mediehus ret til at modregne med eventuelle tilgodehavender. Ved væsentlige ændringer i Nyhedsportalens betingelser varsles dette via e-mail til Administratoren.
9. Behandling af persondata
Du kan læse mere om Det Nordjyske Mediehus’ persondatapolitik her.
10. Tvister
Betingelserne for Nyhedsportalen er undergivet dansk lov. Parterne skal loyalt bestræbe sig på at løse uoverensstemmelser i fællesskab. Hvis der opstår en tvist, skal denne indbringes for Retten i Aalborg.
11. Kontaktoplysninger
Har du brug for yderligere information eller hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os på erhverv.salg@dnmh.dk. Du kan finde din account manager her.
Specielt for Fordelsprogram
Aftale om Fordelsprogram består af Aftalebetingelser for Fordelsprogram samt de Generelle betingelser, som findes her. Samlet betegnet som ”Aftalebetingelserne”. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem aftalebetingelserne har Aftalebetingelser for Fordelsprogrammet højere prioritet og dermed forrang i forhold til de Generelle betingelser.
Aftalebetingelser for Fordelsprogrammet
Miljøtillæg
Miljøtillægget udgør kr. 89 pr. md. for pakker under en månedlig rate på kr. 5.000,- og kr. 129 pr. md. for pakker over en månedlig rate på kr. 5.000 – svarende til en stigning på 1-3% procent afhængig af størrelsen på din rate. Miljøtillægget lægges sammen med din nuværende rate, så du fortsat kun modtager én samlet opkrævning fra os.
Har du spørgsmål til ovennævnte, er du velkommen til at kontakte os på kundecenter@dnmh.dk eller tage kontakt til din lokale konsulent.
Aktivering af aftale
Ved at aktivere afvikling af medierne i Fordelsprogrammet, eller ved at bekræfte aftalen i en mail, tilkendegiver annoncøren på vegne af den virksomhed, som annoncøren er repræsentant for, at denne har fuldmagt til at indgå aftalen samt accepterer aftalebetingelserne og tager det fuld ansvar for alle forpligtelser, der pålægges annoncøren som følge af vilkårene i Aftalen og er udtryk for ubetingede accept af vilkår og betingelser i aftale om Fordelsprogram.
Annoncering købt i Fordelsprogram, må kun anvendes til at markedsføre produkter og services fra køber og må ikke overdrages til tredjepart.
Abonnementsmodel og opsigelse
Aftalen er abonnementsbaseret og består af moduler og eventuelle tilkøb. Indholdet i hvert modul er baseret på prisen for 12 rater, mens tilkøb både kan være ratebaseret og engangsbeløb, afhængig af programmets sammensætning. Prisen for samtlige moduler og tilkøb i Fordelsprogrammet fordeles på 12 ligeligt fordelte rater over en 12 måneders periode.
Abonnementet kan opsiges med 3 måneders skriftligt varsel til månedens udgang. Såfremt abonnementet ikke opsiges rettidigt, gentegnes abonnementet automatisk for en ny 12 måneders periode.
Hvis abonnementet opsiges inden udløbet af den beregnede 12 måneders periode og annoncøren har forbrugt flere produkter/indhold i sin abonnementspakke end betalt for på tidspunktet for Det Nordjyske Mediehus’ modtagelse af annoncørens opsigelse, er Det Nordjyske Mediehus berettiget til at efterfakturere for produkter, der allerede er afviklet og overstiger de betalte rater. Dette kan ske ved (1) at efterfakturere ét samlet beløb straks efter Det Nordjyske Mediehus modtagelse af annoncørens opsigelse eller (2) ved at forhøje de resterende ratebetalinger inden opsigelsen effektueres. Det Nordjyske Mediehus beslutter metode for efterfakturering. Såfremt annoncøren ikke har benyttet produkter, der svarer til ratebetalingen på tidspunktet for opsigelsens effektuering, bortfalder annoncørens krav på at afvikle dette uden kompensation.
Produkter i Aftalen
Der forbeholdes ret til at flytte annoncering til andre dage, medmindre andet specifikt er aftalt. På særplaceringer i lokalaviser samt online og radio tages forbehold for udsolgte perioder.
Lokalavis/NORDJYSKE
Der kan kun vælges de i modulerne beskrevne annonce størrelser. Der kan dog frit konverteres mellem disse med en tilsvarende op- eller nedskrivning i antallet af indrykninger. Ved ønske om forsideplacering i lokalavis eller særplacering i Nordjyske/lokalavis (side 3, 5, 7 og bagside) reduceres mængden af indrykninger i modulet. Forhør nærmere hos din konsulent. Særplacering er ikke muligt i 1. og Lokalsektion i Nordjyske. Alle indrykninger er inkl. farve.
Displayannoncer
Visningerne bookes som én samlet kampagne og afvikles i op til 10 ugekampagner i pakkens periode. Det samlede antal visninger fordeles ligeligt på ugekampagnerne dvs. at der ikke kan garanteres en bestemt mængde visninger i en specifik periode. Der kan skiftes materiale undervejs. Minimum halvdelen af visningerne afvikles med geosegmentering.
Radio
Afvikles mandag til søndag mellem kl. 5-24. Vi garanterer minimum 50 % af spottene placeres i primetime mellem kl. 5-19. Spottene afvikles over 7-14 dage hver måned. Antallet af spots nedjusteres, hvis spottene bliver længere end det i modulerne beskrevet antal sekunder. Vælges en kombi mellem ANR og Radio Nordjyske bookes et gennemsnit af antallet af spots på hvert format, og disse fordeles af Det Nordjyske Mediehus.
Digitale produkter
Der er ingen specifikke krav udover de krav, som er omtalt under Generelle betingelser udenfor Fordelsprogram.
Betalingsbetingelser
Annoncøren accepterer at skulle oprette sig i Leverandørservice, hvorefter betalinger til Det Nordjyske Mediehus A/S for abonnementet vil ske automatisk gennem Leverandørservice. Abonnementet faktureres med 5 dages betalingsfrist fra fakturadato.
Efter tilmelding til leverandørservice opkræves alt annoncering købt hos Det Nordjyske Mediehus herefter via NETS. Fordelsprogram faktureres forud, mens øvrig annoncering, eksempelvis produktion, faktureres månedsvis bagud.
Ved forsinket betaling, forbeholder Det Nordjyske Mediehus ret til, helt eller delvist, at spærre for levering af ydelser, der er en del af abonnementet samt eventuelt ophæve Aftalen med krav om betaling af abonnement for evt. resterende bindingsperiode.
Ændringer i Aftalen
Det Nordjyske Mediehus kan løbende være nødt til at ændre Aftalen. Sådanne ændringer vil blive varslet mindst 14 dage, såfremt disse er væsentlige ændringer, før de træder i kraft. Hvis annoncøren ikke har opsagt sit abonnement efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringerne, betragtes dette som en accept af ændringen. Ændringer til fordel for annoncøren, kan gennemføres uden forudgående varsel og disse giver ikke ret til opsigelse fra annoncørens side. Det er Det Nordjyske Mediehus der afgør, om ændringer er væsentlige for annoncøren.
Såfremt annoncøren indenfor en eventuel bindingsperiode opsiger Aftalen som følge af en varsling, har Det Nordjyske Mediehus ret til at kræve eventuelle rabatter på ydelser betalt, således der ved ophævelsestidspunktet gøres status over leverede ydelser fra Det Nordjyske Mediehus til annoncøren og disse beregnes ud fra listepriserne. Såfremt der, ved opgørelsen, er et tilgodehavende i Det Nordjyske Mediehus’ favør, afregnes dette af annoncøren ved særskilt betaling til Det Nordjyske Mediehus.
Ved ændringer i Aftalen, kan dette blive meddelt ved offentliggørelse på detnordjyskemediehus.dk eller ved underretning af annoncøren pr. brev eller i forbindelse med fremsendelse af afregning, herunder som tekst på betalingsoversigten, såfremt annoncøren er tilmeldt Leverandørservice.
Samtykke til modtagelse af nyhedsbreve
Ved accept af Aftalen, accepterer annoncøren at modtage elektronisk markedsføring, nyheder, fordele, invitationer til arrangementer, abonnentundersøgelser og tilbud fra Det Nordjyske Mediehus A/S.
Modtageren kan til enhver tid framelde sig elektronisk markedsføring ved at klikke på et link i den elektroniske markedsføring.
For at optimere og forbedre Det Nordjyske Mediehus’ nyhedsbreve og give modtageren relevant indhold, tracker Det Nordjyske Mediehus gennem cookies på statistikdata i nyhedsbreve. Det er eksempelvis klikrater, åbningsrater, hvad der klikkes på og læsetid. Det betyder alt sammen, at vi kan give dig en endnu bedre oplevelse af vores produkter.
Det Nordjyske Mediehus A/S behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivs- og cookiepolitik. Se endvidere afsnittet om persondata.