Gør karriere i Danmarks mest attraktive mediehus

Send ansøgning >

Systemkonsulent til at drive og udvikle systempakken i distributionen

Brænder du for systemer og har du lyst til at fordybe dig i dem for at skabe udvikling og optimal udnyttelse af de daglige systemer som er livsnerven i den daglige distribution? Vil du have mulighed for at udvikle dig i en virksomhed, der tør tænke nyt? Så er du måske vores nye systemkonsulent


Styr på systemerne

Distributionen hos Det Nordjyske Mediehus står for distribution af dagblade, pakker, breve, magasiner, reklamer og ugeaviser i alle postnumre i Nordjylland. Vi har ca. 1.500 omdelere fra 13 til 85 år, der trofast passer deres arbejde, uanset vind og vejr. Vores omdeling er i stor stil digital, derfor er det vigtigt systemerne spiller.

Som systemkonsulent hos Det Nordjyske Mediehus vil du få en nøglerolle omkring systemer og tilhørende opgaver inden for IT og drift – med et primært fokus på at skabe indsigt og overblik i systemer og de systemvendte opgaver, skal du være med til at skabe det daglige digitale overblik gennem data og dataudveksling i et komplekst setup.

Vi sørger for en grundig oplæring, så du hurtigt kan tage ansvar for dine egne opgaver.

Dine primære opgaver vil være:

  • Systemkendskab og udvikling af samme
  • Sikre den daglige drift af systemerne
  • Tilsikre data fra systemerne til opfølgning, afregning og tilbagemeldinger
  • Sikre vi har det optimale brug af vores systemer
  • Sikre at systemlandskabet er optimeret og udvikles i takt med behov
  • Medspiller for ledelsen i udvikling og indsigt i rette data som grundlag til beslutninger
  • Kontakt til kollegaer i vores branche omkring tiltag og udvikling
  • Kontakt til vores systemudbydere
  • Deltage og lede optimeringsprojekter.
  • Beskrivelse og kortlægning af systemer og processer.

Fleksibel og struktureret

Vi forestiller os, at du har viden indenfor for IT og systemer, inden for økonomi eller organisation og har en naturlig interesse for at arbejde med systemer, og udvikle forretningen gennem systemerne. Vi ser meget gerne, at du har en uddannelse indenfor området. Du har ikke nødvendigvis stor erfaring, blot du har viljen og et stort ønske om at sætte dig ind i og forstå systemlandskabet og flowet.

Derudover er du:

  • Er struktureret og detaljeret – du sætter en ære i at løse opgaverne korrekt
  • Nysgerrig og udfordrende i din tilgang til data og systemer
  • Nysgerrig på ny teknologi og udvikling og kendskab til eks. AI
  • Har evnen til at forstå forretningen og udvikle på samme
  • Udadvendt med et højt drive og gennemslagskraft
  • Tænker nyt, og bringer gerne din egen viden i spil. Du tør udfordre de nuværende processer.

Vi arbejder primært i følgende IT-systemer. Da flere af dem er branchesystemer, vil det ikke være et krav at der er kendskab til dem, men vi forventer du har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer

  • Disy, Dimaps, E-liga alle distributionssystemer
  • PowerBI
  • Officepakken
  • Server setup
  • Navision

Kollega hos os

Som medarbejder i Det Nordjyske Mediehus vil du opleve, at ambitionerne er store. Du bliver en del af en innovativ medievirksomhed med højt til loftet, som byder på rige muligheder for udvikling og læring i en foranderlig hverdag.

Som systemkonsulent hos Det Nordjyske Mediehus tilbyder vi dig:

  • En fleksibel arbejdsplads, så du kan balancere mellem job og privatlivet
  • Læring og sparring om opgaver
  • En hjemmearbejdsplads
  • Et inspirerende læringsmiljø i rammerne af vores innovative mediehus.
  • En arbejdsplads med et kreativt og sjovt fællesskab med andre kollegaer i Det Nordjyske Mediehus.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte distributionsdirektør Steen Steffensen på mail: sbs@dnmh.dk eller 2249 1351


Alt det praktiske

Stillingen er på fuldtid og aflønnes ift. den pakke du tilbyder med erfaring, kompetencer og personlighed. Du får arbejdssted i Nørresundby i vores distributionsafdeling. Adressen er Østre Fælledvej 8, 9400 Nørresundby.


Sådan søger du

Du søger jobbet ved at trykke på linket i bunden af denne side. Du skal uploade dokumenter i PDF-format og evt. billede i jpg/jpeg/png-format.

Ansøgningsfristen er mandag den 21. juli 2025 – men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, når vi finder den rette kandidat.

I Det Nordjyske Mediehus ønsker vi at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Bliv en del af fremtidens mediearbejdsplads

Det Nordjyske Mediehus er en moderne, fondsejet medievirksomhed. Vi tror på, at vores tilstedeværelse i Nordjylland er afgørende for, at vi gennem en fælles indsats kan skabe en stærkere og mere forbundet region.

Hver dag – døgnet rundt – bringer vi nyheder om livet i Nordjylland. Vi informerer, inspirerer, involverer og underholder både private og erhvervskunder på relevante platforme – digitalt, på print, med lyd og events. Vi søger perspektiv og er tæt på nordjydernes liv – og sikrer, at de har adgang til de nyheder, historier og indsigter, der betyder mest for dem.

Det Nordjyske Mediehus tilbyder en mangfoldighed af produkter og rummer brands som Nordjyske, Vigeur, ANR og det nærlokale nyhedsmedie LigeHer.nu. Vores datterselskab, Nordiske Medier, dækker erhvervslivet tæt i både Danmark, Sverige og Norge med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder til branchespecifikke områder. 

Du kan læse meget mere om os her.

Send ansøgning >