Glem fortællingen om grå beton og blå skjorter. Den danske bygge- og anlægsbranche er meget mere end det: Der er milliarder af kroner i spil, nye krav vælter ind, regninger løber løbsk, og topchefer skal navigere i en omskiftelig tid. Her er der magt, penge og fremtid på spil.
Vi søger en journalist med blik for både mennesker og mekanismer. En, der kan spotte den gode historie i udbudsmaterialet – og få topchefen til at tale, før nogen andre gør det. Du skal dække milliardvirksomheder, skrive om skandaler og løsninger og give læserne overblik over en branche i konstant bevægelse.
Vi breaker historier om forsinkede supersygehuse, der overskrider budgetter med milliarder af kroner. Vi skriver om store virksomheder, hvor bare ét projekt, der kører skævt, er forskellen på succes og fiasko, og om hvorfor branchen er stort set blottet for kvinder.
Sammen med de øvrige kolleger på redaktionen skal du identificere de mest spændende og relevante nyheder i bygge- og anlægsbranchen og målrette dem målgruppen af entreprenører, rådgivere, bygherrer og arkitekter.
På Licitationen vil vi skrive med kant og med perspektiv om en branche, der er meget mere spændende end sit rygte.
Licitationen udkommer digitalt og som trykt avis tre gange om ugen. Du skal derfor indgå i den løbende nyhedsproduktion til Licitationen samt søstermedier som Building Supply og Wood Supply.
Det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring med erhvervsjournalistik. En del af vores historier begynder i vores dækning af virksomhedernes årsregnskab, så du må ikke være bange for tal. Vigtigst af alt er dog, at du er en dygtig journalist, der elsker at vinde den daglige nyhedskamp i en spændende branche, som har stor betydning i Danmark.
Vi bilder os ind, at vores trofaste abonnenter gider os, fordi vi dagligt leverer kvalitetsindhold, de ikke finder andre steder. Du skal derfor være skarp til at arbejde med og forstå en målgruppe og skabe unikke nyheder til dem.
Du skal have ambitioner om at sætte en dagsorden med din journalistik. Du skal grave, når der er noget at grave i - og du skal inspirere, når der er noget at lade sig inspirere af. Vi er allerbedst, når vi borer os dybt ned i en sag, hvor vi demonstrerer forståelse for den branche, vi dækker.
Du er god til selv at se nyheder og de næste vinkler, og så er du en sikker interviewer. Du skriver konkret, levende og kan skære dine historier til, så vi ikke spilder læsernes tid.
Holdånd er vigtigt for os. Vi hjælper hinanden og står selvfølgelig sammen om at vinde nyhedskampen.
Det er naturligt for dig at publicere digitalt og bruge sociale medier til at få dine historier ud til læserne. Du må gerne synes, at en god dag er en dag med masser af trafik.
Vi håber, at du kan starte i jobbet hurtigst muligt efter aftale.
Vi har journalister i Aalborg, Aarhus og København. Byg-redaktionen består pt. af en redaktionschef, en nyhedsredaktør, otte journalister og en journalistpraktikant. Som udgangspunkt vil du have base på vores redaktion enten i Aarhus eller København.
Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår med løn og pension i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer. Stillingen er på fuld tid.
Der er adgang til frokostordning, en lang række fælles sociale aktiviteter og et godt kollegialt sammenhold i et mediehus, som er i vækst.
For yderligere information om jobbet kontakt redaktionschef Andrea Jessen Vestergaard på 2857 0911/aja@nordiskemedier.dk eller nyhedschef Jesper Ludvigsen på 2024 4111/jelu@nordiskemedier.dk.
Du søger stillingen ved at trykke på linket i bunden af denne side.
Vi holder samtaler i august. Ansøgningsfrist er 10. august 2025.
I Nordiske Medier ønsker vi at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Nordiske Medier er en af Skandinaviens største virksomheder inden for specialmedier og udgiver nogle af Skandinaviens ældste og mest læste fagblade. Virksomheden dækker nordisk erhvervsliv med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder med særligt fokus på at være helt tæt på de brancher, vi beskæftiger os med.
Nordiske Medier er en del af Det Nordjyske Mediehus-koncernen og har 250 medarbejdere med base i Aalborg, København, Odense, Aarhus, Oslo og Stockholm. Nordiske Medier udgiver over 50 medier og afholder mere end 80 brancherettede events årligt. Derudover står vi bag udgivelsen af over 100 forskellige specialmagasiner og nyhedsbreve. Vi udsender online-nyhedsbreve til flere end 550.000 modtagere, og har 450.000 læsere på vores printmedier.
Send ansøgning >