Gør karriere i Danmarks mest attraktive mediehus

Send ansøgning >

Customer Success Manager – Sverige & Norge

Vil du være med til at opbygge stærke kunderelationer i byggebranchen og sætte retningen for Customer Success i Projektagenten?

Hos Projektagenten leder vi efter en ny kollega, der brænder for kundeoplevelser, og som vil være frontløber på vores arbejde med at onboarde og udvikle vores svenske og norske kunder. Du kommer til at spille en nøglerolle i at sikre, at vores kunder får maksimalt udbytte af Projektagenten – og at samarbejdet glider fra første kontakt og videre i deres rejse.


Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Eje hele kundeoplevelsen fra onboarding til fornyelse, kundepleje, mersalg og retention.
  • Drive og optimere Customer Success-flowet for Sverige og Norge, og i tæt samarbejde med den danske del.
  • Følge op på brug og aktivitet i platformen og handle på data.
  • Afholde onboarding- og opfølgningssamtaler med kunder (digitalt og telefonisk).
  • Samarbejde tæt med både salg, research i Sverige og Norge samt produkt og marketing i Danmark, for at sikre en sammenhængende kundeoplevelse hele vejen rundt.
  • Være sparringspartner og feedbackkanal mellem kunderne og vores interne teams.

Vi forestiller os, at du:

  • Taler og skriver flydende svensk og/eller norsk – og forstår dansk uden problemer.
  • Har erfaring med B2B-kunder – gerne indenfor byggebranchen.
  • Er struktureret, handlekraftig og god til at spotte både muligheder og risici i kundeporteføljen.
  • Er empatisk, lyttende og naturligt god til at opbygge tillid.
  • Gerne har erfaring med kundesystemer som Zendesk, Pipedrive eller lignende, men det er ikke et krav.

Hos os får du:

  • En nøglerolle i en virksomhed i vækst – med stor indflydelse på egne processer.
  • Et stærkt fællesskab med både dedikerede kolleger og kunder.
  • Fleksible rammer, høj grad af tillid og mulighed for at præge din hverdag.
  • Et kontor tæt på faglighed og godt humør.

Ansættelsesvilkår

Du arbejder med base i Mimersgade på Nørrebro i København.

Stillingen er på fuld tid og du aflønnes efter gældende overenskomst og kvalifikationer. Der er 3 måneders prøvetid.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketing og chef for Customer Success Carina Østergaard på caon@nordiskemedier.dk.


Ansøgning

Du søger stillingen ved at trykke på linket i bunden af denne side.

Stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler. Vi venter dog gerne på den rigtige kandidat.

Nordiske Medier ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Om Projektagenten

Projektagenten har sine rødder i den anerkendte danske avis, Licitationen – Byggeriets Dagblad, som er en del af Nordiske Medier. I over 113 år har Licitationen konsekvent holdt virksomheder opdateret om alt inden for byggeri, arkitektur, udbud og projekter. Grundessensen har altid været at sørge for, at du er på forkant med seneste nyt indenfor branchen, herunder de nyeste udbud og byggeprojekter.

Dette arbejde har Projektagenten bragt videre. Resultatet er en digital platform, der giver det fulde overblik over virksomheder og bygge- og anlægsprojekter i Norden – samlet i ét digitalt værktøj. Her får man det fulde overblik over aktive byggeprojekter og udbud, så der let kan overvåges projekter og udbud


Om Nordiske Medier

Nordiske Medier er en af Skandinaviens største virksomheder inden for specialmedier og udgiver nogle af Skandinaviens ældste og mest læste fagblade. Virksomheden dækker nordisk erhvervsliv med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder med særligt fokus på at være helt tæt på de brancher, vi beskæftiger os med. Nordiske Medier er en del af Det Nordjyske Mediehus-koncernen og har 250 medarbejdere med base i Aalborg, København, Odense, Oslo og Stockholm. Nordiske Medier udgiver over 50 medier og afholder mere end 80 brancherettede events årligt. Derudover står vi bag udgivelsen af over 100 forskellige specialmagasiner og nyhedsbreve. Vi udsender online-nyhedsbreve til flere end 550.000 modtagere, og vi har 450.000 læsere på vores printmedier.

Send ansøgning >