Det generelle mediebillede har ændret sig meget bare de sidste 20 år. Først i 1990’erne begyndte man at få internet i de private hjem. Nu har alle adgang til hele verden gennem deres smartphone. Det betyder også, at alle har mulighed for at lægge indhold ud på nettet, blandt andet via sociale medier.
At det er blevet så nemt for alle at lave indhold og dele det til i nogle tilfælde mange 100.000-vis af følgere, har skabt helt nye måder at sælge og reklamere for produkter på. Virksomheder ser en stor fordel i, at én person, en såkaldte influencer, har kontakt til et stort publikum, ofte med ganske bestemte interesser som mode, skønhed eller fitness. Derfor ser man flere influencers, der bliver betalt for at nævne specifikke produkter eller virksomheder på deres profiler på sociale medier. Dette går under betegnelsen “sponsoreret indhold” eller “annoncørbetalt indhold”. Det skal altid fremgå af et opslag eller en video, om den, der laver det, har modtaget penge eller produkter i forbindelse med opslaget.
Når man som læser ser et sponsoreret opslag, er det vigtigt at bruge sin sunde fornuft. Når man ved, at en bruger er betalt for at udtale sig om et produkt, er det sjældent, at de vil sige noget negativt. Det er trods alt virksomheden, der betaler deres løn.
Også medievirksomheder benytter sig af sponsoreret indhold, hvor virksomheder betaler nyhedsmediet for at bringe en bestemt artikel, der taler godt om virksomheden eller virksomhedens produkt. Nogle gange nævnes virksomheden ikke i artiklens brødtekst, men står i stedet som sponsor af artiklen.
Et eksempel er en artikel fra TV2’s hjemmeside, som hedder “Studerende vil designe miljøvenlig økobil, der kan køre 400 km på literen”. Artiklen er sponsoreret af bilfabrikanten KIA, hvilket også står nævnt øverst i artiklen og i en infoboks i artiklens brødtekst.
Når nyhedsmedier vælger at bringe sponsoreret indhold, bevæger de sig på en etisk grænse. Den vigtigste værdi for journalisten er traditionelt set objektiviteten. Det vil sige evnen til at forholde sig neutralt til en sag, fremvise begge parters mening og stille kritiske spørgsmål. Disse værdier bliver udfordret, i det sekund en virksomhed betaler for at få skrevet en artikel om dem selv eller om et af deres produkter. For kan journalisten stadig være kritisk, når de, der betaler hans løn, også er dem, han skriver om?