Magasiner og tidsskrifter udkommer regelmæssigt ligesom avisen. Dog udkommer de sjældnere, som fx en gang om ugen, måneden eller med endnu større tidsinterval. Som med podcast beskæftiger magasiner og tidsskrifter sig med mere specifikke emner end den brede avis. Det kan være alt fra dameblade med artikler om skønhed og mode, til sportsmagasiner og tidsskrifter, der beskæftiger sig med verdenshistorie.