En baggrundsartikel er en artikel, der går i dybden med en aktuel nyhed. Her får læseren baggrundsstof og udvidende perspektiver, der gør det nemmere at følge med i og forstå en nyhed, der er aktuel over længere tid. Det kunne fx være større skandalesager, eller valgkampe i både Danmark og udland. I Baggrundsartikler vil der ofte indgå udtalelser fra eksperter, analyser eller statistikker, eller skribenten kan dykke ned i detaljer og sidehistorier fra nyheden.

På nyhedshjemmesider vil der i forbindelse med nyhedsartiklen ofte blive linket til én eller flere baggrundshistorier. I avisen vil baggrundsartiklen ofte stå ved siden af eller tæt ved selve nyhedshistorien.