Størstedelen af alle artikler på avisernes hjemmesider og i den trykte avis er nyhedshistorier. Nyheden tager udgangspunkt i noget, der er sket. Det kan være en begivenhed, journalisten selv har fundet frem til, eller en pressemeddelse, der er blevet sendt til avisen. Formålet med en nyhedshistorie er at beskrive en hændelse, der har fundet sted. Det vigtigste er derfor at give læseren svar på, hvad der er sket, hvornår det er sket, og hvem der er involveret. Journalisten benytter sig af citater fra kilder samt research. Research betyder en grundig undersøgelse og kan fx foregå online, med telefonopkald eller samtaler med kilder.
En nyhedshistorie er typisk opbygget efter nyhedstrekanten. Her kommer konklusionen på historien som det allerførste. Herefter beskrives de vigtigste fakta, herefter de lidt mindre vigtige, og så kommer de oplysninger, der godt kan undværes, men som tilføjer ekstra detaljer til historien. Det kan fx være baggrundsviden, der uddyber forståelsen for nyheden, eller et afsnit, hvor journalisten dykker ned i spørgsmålet hvorfor. Opbygges en nyhedshistorie efter nyhedstrekanten, vil redaktøren af avisen også kunne beskære artiklen bagfra uden at meningen går tabt. Dette kan fx være nødvendigt, hvis ikke der er plads i dagens avis til at bringe nyheden i dens fulde længde.
Når man som journalist skriver en nyhedshistorie, er det afgørende at være objektiv. Journalisten skal ikke skrive sin egen mening om det, der er sket. Det er altafgørende at være neutral. Dette gør man som journalist ved at fremstille forskellige sider af sagen, og ved altid at lade modparten svare, hvis der fx er en kilde i artiklen, der udtaler sig kritisk.