Opgaver til “- Oplevelserne venter derude”

  1. Hvad går Tine og Saras Ødyssé ud på?
  2. Skriv spørgsmålene, der passer til de svar, Tine og Sara giver i interviewet.
  3. Hvordan virker det, at journalistens spørgsmål ikke står skrevet i teksten? 
  4. Hvad har interviewet at gøre med debatten om en motorvej over Egholm?
  5. Hvordan ville det have virket, hvis artiklen havde været skrevet som en reportage i stedet for et interview? 

Åben opgaver:

Mundtlig opgave

  1. Gå sammen to og to.
  2. Den ene af jer er journalist, mens den anden er moderen fra eventyret om Rødhætte. 
  3. Journalisten har sat sig for at lave et interview med Rødhættes mor, som i eventyret sendte Rødhætte alene ud i skoven for at aflevere vin og kage til sin bedstemor. Journalisten mener, det er en uansvarlig måde at opdrage sine børn på og kræver derfor en forklaring af Rødhættes mor. 
  4. Det er journalistens opgave at stille Rødhættes mor kritiske spørgsmål, mens Rødhættes mor skal forsvare sig selv og forklare, at børn ikke skal pakkes ind i vat. 
  5. Stil spørgsmål!

Producerende opgave:

  1. Du er journalist og skal lave et interview, der handler om job og karriere.
  2. Bestem dig for, hvem du vil interviewe - din søster, far, en lærer på skolen, eller en anden, der har et spændende job.
  3. Forbered dit interview og skriv de spørgsmål ned, du vil stille. Se videoen med journalisten gode råd til interview.
  4. Forbered dig godt - det er vigtigt, for at du kan få interessante svar! 
  5. Lav et møde med den person, du vil interviewe. Det kan være face-to-face, en videosamtale eller et telefoninterview. Husk også at få et billede af personen, du kan sætte i din artikel. 
  6. Bestem dig for, hvordan du vil huske svarene. Skal du optage interviewet, eller skrive noter på en blok eller din computer?
  7. Skriv en artikel ud fra de svar, du har fået. Du bestemmer selv, om dine egne spørgsmål skal indgå i artiklen.