Opgaver til teksterne "Politisk flertal: 600 millioner kroner til 3. Limfjordsforbindelse" og “Skal Aalborg Kommune støtte ny fjordforbindelse med 600 mio. kroner? Her er nordjydernes svar”
- Læs rubrik og underrubrik i begge artikler. Hvad er vinklen på de to artikler? Fra hvis synspunkt ser vi historien?
- Hvad mener Aalborgs Borgmester, Thomas Kastrup Larsen, i artiklen “Politisk flertal: 600 millioner kroner til 3. Limfjordsforbindelse”?
- Se på tabellen i artiklen “Skal Aalborg Kommune støtte ny fjordforbindelse med 600 mio. kroner? Her er nordjydernes svar”. Er nordjyderne overvejende enige eller uenige i borgmesterens synspunkter?
- Vis i teksten, hvor nyhedskriterier er opfyldt. Læs om nyhedskriterierne her. Forklar, hvordan du kan se det.
Åbne opgaver:
- Skriv en rubrik til hver af de følgende artikler fra nordjyske.dk. Artiklerne er uddrag fra brødteksten. Rubrikken skal være kort, skarp og give læseren lyst til at læse hele artiklen - og så skal man selvfølgelig kunne læse, hvad artiklen handler om.
Tekst a:
BRØNDERSLEV: Foran døren, der leder ud til legepladsen og udearealerne, er der tre store skraldespande, eller ”skraldere” som børnene kalder dem.
Der er en i rød, gul og grøn. Her sorterer børnene hver dag resterne fra deres frokost, inden de smutter fra frokoststuen og ud i det fri.
- Så kan dyrene få mit æble, når jeg er færdig, forklarer 5-årige Jasmin Lythje til avisens udsendte.
Der er ganske rigtigt en spand til madrester, en til papir, en til plast og metal.
Affaldssorteringen indførte man i Børnehaven Kornumgaard kort efter kommunen indførte det for husstande i hele kommunen.
Forældrebestyrelsen var bare helt med på det, og det giver bare så god mening. Det er en vanesag at sortere sit affald, så vi håber, at vi kan være med til at gøre affaldssortering til en vane for børnene allerede nu, forklarer pædagog Liane Løth.
Tiltaget med de nye skraldespande står ikke alene. Faktisk arbejder børnehaven målrettet med klima og miljø på flere ledder og kanter. Hver dag inddrages børnene i ting som kompost, madspild, kødfrie dage, køkkenhaven og mange andre ting.
Tekst b:
NORDJYLLAND: Tonsvis af dadler køres på daglig basis gennem kværnene hos Castus i Vadum, og selvom man gør en dyd ud af at udnytte sine råvarer til det yderste, er det umuligt at bruge frugterne 100 procent.
Noget skilles fra i produktionen af frugtstænger og -pålæg, andet har været en tur på gulvet og må ikke udnyttes, og deciderede fejl resulterer også i, at noget må kasseres.
Indtil for nylig landede det hele i affaldsforbrændingen, men nu er man, som fabrikschef Jørgen Wahl udtrykker det, ”heldigvis blevet klogere”.
Restproduktet sendes nu et par gange om måneden eller tre til Løkken, hvor det hos firmaet EntoMass bliver til mad for millioner og atter millioner af fluelarver.
- Jeg skammer mig næsten over at fortælle, at vi tidligere sendte det til forbrænding. Det er så meget bedre, at det nu bliver udnyttet i stedet for, siger Jørgen Wahl.
Castus sparer udgiften til forbrænding af over et ton affald om måneden, mens transportudgiften er nogenlunde den samme som før. Men uanset om det skulle have kostet en sjat, hvad det altså ikke gør, så ville man ifølge Jørgen Wahl stadig have valgt løsningen med EntoMass.
- I en virksomhed som vores, hvor det godt nok er forældre, der typisk betaler for produktet, men hvor kunderne reelt er børn, er det naturligt at tænke over, hvilken verden vi afleverer til dem. Vi arbejder i forvejen målrettet på den dagsorden og er faktisk CO2-neutrale her i produktionen, fortæller Jørgen Wahl.
Tekst c:
LØGSTØR: - Ja tak - til karakterer allerede fra 7. klasse.
Sådan lyder det fra Løgstør Skole, som netop har afsluttet et tre-årigt forsøg med at give eleverne standpunktskarakterer allerede i 7. klasse.
Erfaringerne fra forsøget er så gode, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i løbet af kort tid kommer til at forholde sig til en ansøgning fra Løgstør Skole om at måtte fortsætte forsøget i yderligere tre år.
Følte sig overrumplede
Den vesthimmerlandske folkeskole satte for tre år siden gang i forsøget efter et krav om vurdering af uddannelsesparathed i ottende klasse blev indført.
Ved en evaluering i 2014 viste sig det sig, at rigtig mange elever og forældre på Løgstør Skole følte sig overrumplede af vurderingen af uddannelsesparathed så kort tid efter den første karaktergivning i ottende klasse - specielt hvis tommelfingrene vendte nedad ved bedømmelsen af uddannelsesparathed.
- Derfor måtte vi gøre noget, lyder det fra skoleleder Klaus Toft fra Løgstør Skole, som fortæller, at løsningen blev idéen om at give karakterer allerede i syvende klasse - en idé, der blev undfanget af lærerne i skolens udskolingsteam.
Positive tilbagemeldinger
Skolen har så gode erfaringer, at man gerne vil have lov at føre det videre. Der har nemlig udelukkende har været positive tilbagemeldinger. Fra alle sider.
- Jeg er sikker på, at vi har fået succes med forsøget, fordi vi ikke lader karaktererne stå alene. Vi vægter højt, at der sammen med karaktererne bliver en dialog med eleverne og hjemmet omkring, hvor skoen trykker. Karaktertal må ikke gøre det alene, siger Klaus Toft, der fortæller, at elevernes trivsel og det sociale også er en meget stor del af dialogen.
Klaus Toft har ikke kendskab til at andre skoler i landet har været lavet lignende forsøg. Men han har til gengæld - efter forsøget gik i gang for tre år siden - mærket stor interesse fra andre skoler for at høre mere om konstruktionen.
Læs nogle af rubrikkerne højt på klassen. Diskutér vigtigheden af rubrikken. I kan evt. snakke om:
- Er der stor forskel på jeres rubrikker?
- Hvad betyder rubrikken for vinklen på historien?
- Hvilke rubrikker giver jer lyst til at læse videre? Hvorfor?
2. Sammenlign nordjyske.dk med Nordjyskes Instagram-konto.
-
- Hvad er de ti første nyheder på nordjyske.dk?
- Hvilke genrer er nyhederne? Er det nyhedsartikler, features, reportager eller andet?
- Hvad handler de ti seneste opslag på nordjyskes Instagram-konto om?
- Sammenlign nyhederne fra nordjyske.dk med nyhederne fra Instagram. Er det de samme historier? Bruger de de samme billeder?
- Forklar, hvorfor de to er ens eller forskellige
- Hvem er den mest sandsynlige målgruppe for Nordjyskes Instagram-konto og for deres hjemmeside? Skriv dine tanker ned.
- Vil du følge Nordjyske på Instagram? Hvorfor, hvorfor ikke? Hvis nej, hvad skulle der til, for at du ville følge Nordjyske?
Producerende opgaver
- Skriv en nyhedsartikel til en af de to følgende pressemeddelelser, der viser fiktive scenarier:
Tekst a:
“Nordjylland vågnede i dag op til noget af en nyhed: Firmaet Byg Højt har besluttet at bygge Danmarks højeste skyskraber i Thisted. Bygningen skal bruges til lejligheder i de øverste etager, mens der i bunden skal ligge et kulturhus, der kan bruges til eksempelvis koncerter. Skyskraberen forventes at lokke mange turister til byen, mens Thisteds beboere er bekymrede for, om skyskraberen vil ødelægge byens image som et naturskønt område. Byggeriet starter i maj og forventes færdigt halvandet år efter.”
Tekst b:
“Regeringen har netop meddelt, at der bliver indført en ny lov, som i høj grad kommer til at påvirke nordjyderne: I alle byer med over 10.000 indbyggere bliver motordrevne køretøjer ulovlige i en radius af 2 kilometer fra byens centrum. Dette kommer til at ramme byer som Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Nørresundby og Aalborg. Ældre og gangbesværede borgere ser denne lov som en trist begivenhed, mens der er stor opbakning til loven blandt regionens unge borgere. Det forbliver tilladt at køre på el-kørestol, el-cykel og el-løbehjul.”
-
- Find gode råd til skriveprocessen her. Husk fx at foretage research og overvej, om du skal lave interviews.
- Vær opmærksom på at arbejde efter to eller flere nyhedskriterier.
- Husk at skrive en rubrik, underrubrik, byline og at inddele artiklen i afsnit.
2. Lav et Instagram-opslag, der passer til din artikel
-
- Tænk på målgruppen - find eller tag et relevant billede
- Skriv en tekst, der giver læseren lyst til at klikke videre for at læse hele artiklen.