Opgaver til teksten: "Tillykke, Nordjylland: Milliarder til veje vil lette livet for mange"

  1. Hvilken begivenhed er anledningen til, at NORDJYSKE Stiftstidende skriver denne leder?
  2. Hvordan kan man se, at dette er en leder?
  3. Hvilken holdning har NORDJYSKE Stiftstidende? Er avisen enige eller uenige med chefredaktør Karl Erik Stougaard?
  4. Hvilke argumenter bruger Karl Erik Stougaard for at underbygge sin holdninger?
  5. Diskuter hvordan det virker, at man ved, hvem der har skrevet lederen. Giver det en følelse af, at lederens forfatters holdning er den samme som avisens holdning?

 

Åben opgave:

  1. Led på nyhedssider, aviser, Facebook eller andre steder efter en begivenhed og find et citat eller en nyhed, som du synes, er værd at skrive en leder om. 
  2. Gå sammen i grupper af tre.
  3. Forestil jer, at I skal skrive en leder til en avis. I skal nu blive enige om, hvad I skal skrive en leder om. Diskuter de emner, I hver især har fundet.
  4. Vælg ét emne.
  5. Diskuter hvad I mener, redaktionens holdning skal være. Noter jeres overvejelser. 

 

Producerende opgave

  1. Scenarie: I weekenden har en magtfuld skoleinspektør på en folkeskole tweetet følgende:

    “Folkeskolen?! Nej, det er noget værre bras. Aldrig er der kommet noget godt ud af offentlige skoler. Kunne jeg bestemme, nedlagde vi alle folkeskoler og lod privatskolerne tage sig af uddannelsen af vores børn.”


Du er chefredaktør og skal skrive en leder til din avis baseret på dette citat.
Tweetet har skabt stor debat, og dine læsere forventer, at din avis tager stilling til sagen. Der er bare ét problem: Din bror arbejder som sekretær på skoledirektørens kontor.

Hvis du erklærer dig enig med skoleinspektøren, kan du risikere, at mange af dine læsere bliver vrede. Hvis du erklærer dig uenig, kan du risikere, at skoledirektøren bliver vred på dig og lader det gå ud over din bror. 

  1. Overvej, hvordan du vil gribe situationen an. Vil du erklære dig enig, uenig i udmeldingen? Eller vise en “både-og” holdning?

  2. Skriv din leder. Få gode råd til skrivefasen her. Skriv ned, hvilken holdning du har valgt og hvorfor. Hvilke konsekvenser har din leder for avisen?