Gør karriere i Danmarks mest attraktive mediehus

Send ansøgning >

Morgenfrisk distributionskoordinator til bagvagt

Trives du med at tage beslutninger i en travl vagtfunktion? Sætter du en ære i at møde op hver dag og at løse problemerne på bedste vis? Hvis du også er morgenfrisk, er du måske den, vi søger.


Om stillingen

Distributionsafdelingen ved Det Nordjyske Mediehus omdeler morgenaviser, pakker og magasiner til nordjyderne 365 dage om året. Som distributionskoordinator skal du sammen med dine kollegaer i vagten være klar til at træffe hurtige beslutninger og løse de problemer, der opstår i distributionen om natten. Det kan for eksempel være en omdeler, der melder sig syg, en bil, der ikke fungerer eller manglende aviser. Arbejdet er udfordrende og kan til tider være hektisk samtidig med, at opgaverne spænder vidt.

Du vil opleve, at jobbet giver dig frihed under ansvar, da du har stor handlefrihed inden for de fastlagte rammer. Det vil være dit ansvar at træffe hurtige beslutninger med kvalitet og økonomi for øje, og du bliver en vigtig spiller, så Distributionen kan nå det daglige mål som er at levere det rigtige produkt i den rigtige postkasse indenfor tidsrammen til rette pris.

Ud over kontakt med vores flittige omdelere og vognmænd, vil du dagligt arbejde sammen med vores team af distributionsledere, for at vi i fællesskab sikrer, at der bliver samlet op på hændelser, der skal rettes til næste dags distribution.

Ud over din rolle i vagten vil du få forskellige administrative opgaver, og du får mulighed for at deltage i forskellige optimeringsprojekter på tværs af funktioner i distributionen.

Du vil naturligvis blive oplært i vores IT- systemer, ligesom du får indsigt i vores distributions- og transportstruktur.


Om dig

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke i fokus. Det er din vilje til at smøge ærmerne op og løse udfordringerne med en positiv indstilling, der tæller.

Du sætter en ære i at møde op hver eneste dag og at løse morgenens opgaver, så der ikke er nogen løse ender, når dagen slutter. Du er god til at bevare overblikket, når der er travlt og lader ikke dig ikke slå ud af en hektisk morgen.

Du taler og skriver såvel dansk som engelsk da mange telefonsamtaler vil foregå på engelsk. Du har erfaring med brug af Microsoft Office-pakken og er hurtig til at lære nye systemer at kende.

Vil du vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til distributionschef Rikke Hansen på tlf.: 2562 5245 eller på rlh@dnmh.dk.


Om os

Når du træder ind ad døren i Det Nordjyske Mediehus, bliver du en del af et stort fællesskab. Du får dygtige og passionerede kolleger, der brænder for det, de laver – og som står på spring for at sikre dig den rette sparring, feedback og oplæring. 

Vi er en arbejdsplads med en positiv energi, god stemning og en uformel kultur, hvor alle taler med alle. Vi er også meget sociale og vægter fællesskabet højt. Blandt meget andet inviterer vi løbende til velkomstmøder, sociale aktiviteter og sundhedsfremmende tiltag – så du kan deltage i alt lige fra vores sommerfest til en fodboldkamp på stadion. Og så tilbyder vi øvrigt altid en god kop gratis kaffe.

Hvis du er nysgerrig, kan du læse meget mere om vores høje trivsel, sociale ansvar, og hvad vi ellers står for lige her.


Alt det praktiske

Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

 Stillingen er på fuld tid med arbejdssted på Østre Fælledvej 8 i Nørresundby.

Arbejdstiden ligger altid i tidsrummet 02:30 – 12.00. Du vil indgå i et team af 3 distributionskoordinatorer og 4 vagtassistenter. Du indgår i en 3-ugers turnus sammen med de 2 andre distributionskoordinatorer, og weekendarbejde må forventes hver 3. weekend.


Søg stillingen

Du søger stillingen ved at trykke på linket i bunden af denne side. Bemærk, at du skal uploade dokumenter i PDF-format og evt. billede i jpg/jpeg/png-format.

Ansøgningsfristen er 29. juni 2025, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler.

Det Nordjyske Mediehus ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Vi er Nordjylland og Nordjylland er os 

Gennem et uafhængigt, frit og dynamisk mediehus binder vi hver dag et levende Nordjylland sammen med oplysende og engagerende indhold og inspirerende initiativer. Sammen er vi fællesskabere af Danmarks stærkeste region, og vi har en klar forventning om, at de medarbejdere, vi ansætter, også brænder for at være nordjyske fællesskabere. 

 Det Nordjyske Mediehus rummer brands som NORDJYSKE, Vigeur, radiokanalerne ANR og Radio NORDJYSKE, de lokale nyhedsmedier LigeHer.nu og aalborg:nu samt godt 20 lokalaviser, der tilsammen dækker næsten hele Nordjylland. Med afsæt i vores værdier - åbne, modige, ordentlige og passionerede - bygger vi vores virksomhed på at være markedsleder på tre områder: Lokale medier i Nordjylland, nichemedier i Danmark og erhvervsmedier i Skandinavien. 

 Du kan læse mere om os på www.detnordjyskemediehus.dk


Send ansøgning >